Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00252

Story JAT_06_0_00252

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00252

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skagen
Keywords associated with this story	dag 1 låne 1 sidde 1 hort 1 køre 1 rasle 1 bånd 2 lytte 1 ren 1 hat 1 krog 2 sagtens 1 kobbel 1 nærer 1 svedig 1 solv 1 skidteri 2 takke 1 vind 1 kvæle 1 ligefrem 1 remse 1
Text of Danish publication	?252. Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra så tidlig, at han kunde komme der til aften, for han var jo bango for det skidteri, der gik imellem Tranestederne og Skagen. Men] han traf folk hele vejen, der vilde kjobe kroge, og det blev da morkt, inden han kom til Trauestederne. Så spørger han, om de kunde låne ham hus. Ja, han kunde få lov til at sidde ved kakkelen, men de havde ingen sengeplads, for de havde en skrædder. Det vilde han ikke tage til takke med, og han vilde heller ikke lade sig forstå med, at han var bange, altså gik han videre. Da han havde gået en lidt, kom det ham for, som der kom en vogn kjørende bag efter ham. Det var godt, siger han til sig solv nu kan a få agen, eller få minejposer kjort, og så kan a jo sagtens følge med vognen. Han vender sig om, men kan" da ingen ting høre. Det varede ikke kvæle længe efter, så horte han noget igjen og lyttede. Nu var han straks på det rene med, at det var skidteri. Nå, han gik så igjen, og det var atter det samme, og det kom nærere. Han kunde ligefrem høre koblerne rasle, og til sidst var det så nær, at han gik til side for det. Så kom han i tanker om nogle bönner, hans moder havde lært ham, og dem vilde han så remse op. Nu havde han jo en höj hat på, der var et bånd om med spænde og dusk, og da han var bleven svedig af at gå så rask, tog l han den af i det samme og gik med den i hånden. Hen da borte han ingen ting. Nu opdagode ban, at den lyd, ban havde bort, kom fra vinden, der tog i båndet af hatten. Kristen Jensen St°ndet, Jerup hede.
Map