Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00287

Story JAT_06_0_00287

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00287

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bustrup Vester-Lem
Keywords associated with this story	blå 1 skrækkelig 1 fadervor 1 dårlig 1 dreng 1 forskrækkelig 2 skikkelse 1 formelig 1 hue 1 hænde 1 mørk 1 færd 1 antage 2 dreje 1 opdage 1 stud 1 nær 1 månelyst 1 øre 1 spøgelse 2 torden 1 afstand 1 bekjende 1 jesus 1 rygte 1 spøg 1 kraft 1 mælde 1 strup 1 spøge 1 smle 1 skræk 1 snor 1 forsøge 1 synd 1 forvalter 3 kulør 1 kyse 1 live 1 høst 1 venlig 1 lysse 1 satan 1 messe 1 arrest 1 trop 1 borttage 1 kalveskind 1
Text of Danish publication	?287. Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bu- strup Vestethöj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i Vester- Lem, der hed Sören Le, om han ikke kunde opdage dether spøg- else. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer, der i levende live havde gjort noget slemt og nu gik igjen. Sören Le kom så en aften, og mange folk fulgte med ham fra Bustrup, de vilde jo se, hvordan han kunde vise spøgelset bort. Sören Le gik med Luthers postille i hånden og gik ganske nær til spøgelset, men så foer det så forskrækkelig rundt om höjen og antog flere kulører, somme tider var det gul, grön og blå og ellers ildrød. Sören lod sig kyse, og gik til manden og sagde, at det var den skinbarlige Satan selv, ham turde han ikke give sig i færd med, for han var ikke helt fri for synd, han havde nemlig en gang i mititærtjenesten fået mørk arrest for dårlig pudsning. Peder Skov skrev da til pastor Rasmussen, om han ikke vilde være så venlig at komme. Præsten var syg og kunde ikke, men så sendte han bud til Jens Vester i Torp. Han kom også, men gik først op til præsten, og præsten sendte ham da til Bustrup. R- æ-,Farlil, sagde manden kunde han ikke nok selv have komim r., det går messe nok med dig som med Sören, at du ikke kan gå til spøgelset alligevel. Jens mente, at nu vilde han forsøge. En aften, det var månelyst, gik han så derud, og en stor trop folk fra Bustrup fulgte efter i afstand, forvalteren dog nærmest som den modigste. Jens Vester havde ikke nogen bog i hånden, Spøgelset havde aldrig vist sig så skrækkeligt som den aften, det foer formelig omkring höjen som lyssen og torden og antog de mest gruelige skikkelser. Jens Vester gik ganske nær til, hvor spøgelset foer omkring, tog så huen af og bekjendte lydelig forsagelsens og troens ord, bad så fadervor og sagde höjt: Herre Jesus, hjælp mig, og greb så fat på spøgelset,lige idet det foer tæt forbi ham. Han tog med kraft, for Jens Vester var nemlig en stærk mand, og forvalteren faldt med det samme. Det viste sig nu, at det var ham, der havde ageret spøgelse for at indgyde drengene skræk. Han havde udstoppet et kalveskind med svamp og andet, og så havde han snore derpå, så han ubemærket, da det var om aftenen, kunde få benene i snorene og så dreje det rundt om höjen, uden at nogen kunde mærke, -det var ham, der gjorde det, Om dagen havde han borttaget anstalterne. Da det kom Skov for øre, måtte forvalteren straks rejse. Æ-,farlil, sagde han, æ vil ingen spøgelse have i min gård. Sml. J. A. VI 310. Niels Ebbesen, Andrup.
Map