Story JAT_06_0_00300

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00300
Collection information
Associated informants and places	Informant: Martinus Nielsen Collection place: Ajdt Lavrbjærg
Story contents
Places mentioned in this story	Norring skov
Keywords associated with this story	stille 1 jage 1 rigtig 1 rende 1 fyr 1 time 1 sølv 2 øde 1 jammer 1 ilde 1 spøgelse 1 bekjende 1 fly 1 skovfoged 1 bøsse 1 skyde 1 sorg 1 bie 1 udkant 1 smule 1 lidt 1 stræbe 1 nå 1 akkord 2 rigtignok 2 udløbe 1 bekje 1 imelde 1 elendig 1 elendighed 1 indretning 1
Text of Danish publication	?300: Det var i en stor skov henne ad ved Aarhus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kom- mer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys stilt an, der stod og brændte. De havde nok solgt en ko for en tid siden, og den havde de fået 50 daler for. Den arme kone hun blev jo så forskrækket, te det var en jammer. Så siger den til hende om heudes mand ikke var hjemme. Nej, det var han da ikke. Ja, da kom han nu og skulde have haft ham. Hun vidste jo aldrig, hvad hun skulde, men så jager hun endda til at sige: “Men hvem er du endda?” — “Ja, a er Fanden, og din mand har gjort akkord med mig på en vis tid, og nu er den udløben, nu skulde a have ham”. Ja, det var jo da så galt, om han ikke vilde bie en tid andn;. ? Jo, det kunde jo nok være, om hun vilde give ham noget for det. Ja, det kom jo an på, hvor meget han vilde have. Ja, han vilde da mindst have de 50 daler, de fik for deres ko den anden dag, og så for resten hvad guld og sølv de havde. Så tykte konen, at da han vidste det, så måtte det være den rigtige Fanden, og hun gik jo hen, og flyede ham, hvad han forlangte, og han stræbte jo og gik og det var hun glad til. Nå, så en halv times tid efter kom- mer manden hjem, og der sad den arme sölle kone og var mere død end levende af sorg og elendighed. “I hvad, hvordan er det, du ser ud!” siger manden. *Ja, hvordan a ser ud, du har rigtignok lavet det ilde både for dig selv og vi andre”. — “I hvad er der da ved det?” — “Ja, hvordau er det du har gjort akkord med Fanden, og han har været her og vilde have dig, og nu måtte a til at give ham de penge, vi fik for koen, og det smule sølv- og guldtöj, vi havde, for at få dig fri i to år til”. — “I hvad er det for noget elendig snak?, siger manden, “hvordan så han ud?” Hun fortæller så det bedste hun kan. “Hvor gik han så hen?” “Ja, han gik da hea ad den vej ind gjennem skoven”, og så springer manden ud i stalden og tager en hest ud og hans bøsse på nakken og kommer op at ride. Da han kommer i udkanten af skoven, nåer han godt nok fyren. Han vilde rigtignok have rendt fra skovfogden, men det så han snart han kunde ikke, og så måtte han give sig tid, til han kom. “Hvem er du?” råber han så. Ja han var da Fanden. Ja, den snak brød han sig ikke om, han skulde bekjende, hvem han var. Han blev lige godt ved med dether. “Nu spörger a om det for sidste gang, og bekjender du så ikke, så skyder a dig”. Men han blev alligevel ved at sige, at han var Fanden. Så skød manden, og den anden faldt død om på stedet, og så red han ind til byen og hentede sognefog. den og nogle folk. Da viste det sig, at det var en husman^ fra byen, der havde haft en gammel ko, som var bleven øde Og nu havde taget den kohud og svöbt om sig. Martin Nielsen, Ajt.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers