Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00541

Story JAT_06_0_00541

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00541

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	He
Keywords associated with this story	bryde 1 række 1 rigtig 1 kjende 2 nordre 1 gid 1 minut 1 tunge 1 binde 1 tilstå 1 tabe 1 nylig 1 gjentage 1 salme 2 vers 1 natur 1 mærke 2 lussing 1 næse 1 svar 1 ung 1 firkantet 2 hænge 1 tro 1 huske 1 birk 1 spare 1 ulykkelig 1 begå 1 imid 1 lertid 1 regne 2 lus 1 slem 1 elsker 1 ur 1 beskidt 1 munk 4 hvornår 1 himmerig 1 konfirmant 2 jaja 1 elske 1 årstal 1 sædvane 1 sandelig 1 eksamen 7 gavtyv 1 konfir 1
Text of Danish publication	?541. Når pastor Molbech i He katekiserede med börnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet svar. Endelig taber han tålmodigbeden og siger: Kan I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie, ikke et eneste ord. Dette gjentog han gang efter gang. Så siger en tiårs pige fra Tim, som tjente der: En munk (fnisende), en munk, vi har en munk ovre i Tim, han binder limer, han kommer tit til vores. Dertil svarer præsten: Du er sandelig den eneste fornuftige af hele klassen. En anden gang han holdt eksamen med yngste klasse i en af skolerne, var han imod sædvane i meget godt humor og spurgte så börnene: Hvad tro har I? Men intet svar. Sig mig nu, lille börn, hvad tro I har, jeg er fornöjet med at få et svar, om det er så nok så galt, men svar vil jeg have, om det så skal ud af sidebenene på jer. Da han nu blev ved, så sad der en syvårs purk henne ved vinduet, som nylig var kommen i skole, han sidder og kiger ud, og så siger han: Hå, a troer, det vil regne i morgen. Jaja, min dreng, så kan man da høre, at du har en tro. Ved en anden eksamen spurgte han en dreng: Hvad beskaffenhed har Bornholm? Drengen svarer: Den er firkantet. Præsten rækker nu tungen langt ud af halsen og siger: Drengen er selv firkantet. Ved en eksa- men i min skole, sagde han til en dreng: Lusene kravleruden på dig, snattet hænger ud af næsen på dig, beskidt er du, væk med dig, dit svin. Til den sidste eksamen han holdt i min skole i He, da kom han noget sent om morgenen. Jeg spörger ham da: Kommer De ene? Ja, jeg gjör. Den ene af skolekommissionens medlemmer har hængt sig selv i nat, og den anden ligger hjemme og har slået halsen fuld af brændevin. Så tager han uret op og siger: Efter Guds lov kommer jeg præcis, men efter den borgerlige lov kommer jeg 15 minutter for sent. Ved samme eksamen udviklede han for börnene, hvad det dummeste er, et menneske kan gjøre i verden. Ser I, lille börn, et menneske kan ikke begå en större dumhed end at elske penge, og hvorfor? Jegskal sige jer det. Kjærligheden fordrer gjenkjærlighed. I bar vel allerede mærket, at dersom der er mennesker, I holder af, og de ikke bryder sig det mindste om jer, da bliver I meget ulykkelige. Har I nogen sinde mærket, at en tokrone kan viso kjærligbed? Jeg kan til nød forstå, at et menneske kan holde af en hund eller en kat, for den kan dog lægge en vis venlighed for dagen. Det er nu en gang kjærlig- hedens natur, at det, man elsker, skal vise gjenkjærlighed. Ved en konfirmant-eksamen sagde pastor Molbech til en pige: Der er to ting, man aldrig skal spare på. Det er niøg og penge, husk du på det, din bonde. En gang havde konfir- manterne fået den salme for: Jeg véd et lille himmerig. Da de næste dag skulde fremsige salmen og kom til verset: Da hører man Guds eget ord, så spörger præsten: Hvornår hører man Guds ord med tordenstemme? Men der kom intet svar. Jeg vil have svar, om det så skal ud åf sidebenene på jer. Nu sidder der en gavtyv imellem dem, og han siger: Når De messer, hr. pastor. Så gid du aldrig skulde få noget værre at høre, min dreng. En gang gav han konfirmanterne ved eksamen et spörgsmål i danmarkshistorie. Det var vist nok et årstal, de skulde sige ham. Drengen svarte rigtigt, men præsten sagde, at det var galt, og langede ham én under oret. Imid- lertid sad en af skolekommissionen og regnede ud, at drengen havde svaret ret. Så sagde han det til præsten: De tog vist fejl, hr. pastor. Han tænkte sig lidt om og måtte så tilstå, at han havde taget fejl. Præsten går da hen til drengen og siger: Hvem skulde have haft den lussing, min dreng? Det skulde De, hr. pastor. Drengen, der svarte sådan, boer nu i Birke- lund ved Vejle. Th. Christensen, Nyby.
Map