Story JAT_06_0_00543

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00543

Collection information
Associated informants and places	Informant: Chr Nielsen

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	falde 1 iblandt 1 gifte 1 gjæst 1 akkurat 1 huje 1 betydelig 1 forvej 1 stærk 1 indbyde 1 fare 1 rykke 1 præke 1 møde 1 more 1 bagefter 1 trykke 1 adskillig 1 del 1 skud 1 skyde 1 syne 1 forrest 1 tilfreds 1 fange 1 spøg 1 uheldig 1 skifte 1 skovrider 2 tur 1 uheld 1 udtalt 1 degn 1 klage 1 skue 1 huske 1 såre 2 glæde 1 rede 1 desuden 1 trænge 1 pålægge 1 fortsætte 1 ord 1 foged 2 foruden 1 vælge 1 befordring 2 midterst 1 sæde 1 koste 1 puste 1 selvfølgelig 1 bisp 7 herred 2 stævne 1 forlige 1 ordstrid 1 anstrængelse 1 offer 3 klapjagt 1 herredsfoged 6 biskop 1 fjerm 1 visitat 2 holstensk 1 vrøvl 1 visitats 1
Text of Danish publication	?543. Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd imellem dem, da degnen var den stærkeste, men han svarte: Jeg er ikke mödt her som politimester, men som. gjæst. Det blander jeg mig sku ikke i, og desuden har præsten så tit redet på degnen, så det gjör ikke noget, om degnen en gang kommer til at ride på præsten. Pastor Momme vilde gjøre sin kokkepiges bryllup, hun skulde giftes med kusken, men så vilde han også stå for, hvem der skulde med. Iblandt de indbudte var foruden flere også herredsfoged Vith og en apoteker fra Vejle. Da de nu skulde til at ofre, vilde de have herredsfogden til at gå foran. Nej, han vilde gå sidst, for han var så godt kjendt. Da han så kommer op til alteret, tager han alt det offer, der lå, og gik ned og gav degnen det. Bagefter gjorde præsien vrøvl om det og forlangte, at offeret skulde deles imellem dem, men Jo- hansen holdt på det gamle ord, at bordet fanger, og herreds- fogden holdt med ham, så præsten fik intet offer. Herreds- fogden og præsten traf på et hotel i Horsens en skovrider, der en gang på en klapjagt havde været så uheldig at såre en degn, som var med. Herredsfogden kjendte skovrideren og præsenterede ham for præsten. Da Momme hørte navnet, huskede han godt, at det var ham, der en gang havde haft det uheld med degnen, og så sagde han: Nå, det er dem, der skyder degne, jeg har også én, der kunde trænge til et skud, kunde De ikke komme ad at såre ham en gang? Johansen fik imidlertid at høre, hvordan ordene var faldne der ude på hotellet, og han lod præsten stævne. Det kostede præsten stor anstrængelse at få sagen bilagt, så det ikke kom videre. Biskop Paludan i Århus var ude hos pastor Momme på visitats. Da han er færdig, klager han over adskillige ting. Han var ikke fornöjet med præstens præken, og ikke fornöjet med den befordring, ban fik fra Horsens, og var i det hele utilfreds. Momme lod, som han var noget kjed af det, men der var jo ikke noget at gjøre ved den ting nu. En del år efter kom samme bisp på visitats igjen, og præsten møder så i Horsens med en holstensk vogn med tre sæder i. Da bispen kommer hen til vognen, beder præsten ham nu vælge, hvilken stol han vil sidde i. Så taget- jeg den midterste, siger bispen. Ja, så tager jeg den bagerste, siger præsten. Kusken sad selvfølgelig i den forreste, og præsten havde nu pålagt ham at kjøre temmelig hurtig gjennem byen. Præstens gode venner, der kjendte sagen i forvejen, morede sig over at se den befordring komme farende gjennem gaderne med en mand i hver stol. Præsten og bispen talte jo lidt <=amnien af og til, og præsten var i godt humor. Så siger bispen: Hvad er det egentlig, der tiltaler Dem så meget, pastor Momme, jeg synes, De ser så fornöjet ud. A, siger han, jeg kom egentlig til at tænke på, at jeg jo har to ypperstepræster foran mig. Hvordan det, må jeg spörge? siger bispen. Jo, der er nu Deres höj ærværdighed. Ja, det går an, men så den anden? Præsten trykker sig noget ved at fortsætte, men må endelig rykke ud med det. Det er den fjermer hest, fol- den hedder Kajfas. Bispen sagde ikke mere under hele kjøre- turen. Da visitatsen var forbi, udtalte han, at han havde været betydelig bedre tilfreds denne gang med præsten. Det glæder mig, sagde Momme, hvad Deres huj ærværdighed angår, så er er De akkurat den samme. Lærer Chr. Nielsen, Glud.