Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00595

Story JAT_06_0_00595

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00595

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gjellerup
Keywords associated with this story	aften 1 bord 1 gjæst 1 fornærme 1 hjælpe 1 præke 2 skrabt 1 synge 1 tærske 1 skynde 1 underlig 1 gilde 2 morgenstund 1 trænge 1 naturlig 1 vare 1 tavs 1 kjærn 1 ofre 1 skjellig 1 forestilling 1
Text of Danish publication	?595. Pastor Suchoiv i Gjellerup var slem til at drikke og en stor selskabsmand. Han kunde komme ridende oster fra søn- dag morgen og komme ind til Karl Knudsens fader Knud Holde ved Ikast kirke og være så fuld, at han snart ikke kunde sidde på hesten, og så siger han, han skulde skynde sig hjem og præke. Når han så endelig kom, kunde han gjore en præken, så de græd næsten allesammen. Han var god til at agere og var med til alle gilder. Min fader blev gift i Gjellerup, og så var præsten jo med. Da gjæsterne var sat til bords, sad min fader og var noget tavs, det kunde jo ikke være så underligt den dag, men præsten lagde mærke til det og sagde: Du sidder, som du skulde til at tærske. Det blev min fader fornærmet over, og så svarer ban: Så skulde det da være på Dem. Ved et gilde i Sunds blev præsten trængende til naturligt ærende, og så spörger han manden om, hvor de havde deres vandhus. Ja, de havde jo ingen, men det skulde han nok hjælpe ham til rette med. De kom så ud i gården, og der stod mange for- skjellige ting, som var bleven sat ud, for at der kunde være pod plads inde i huset, blandt andet stod der også en kjærne. Her kan De sætte Dem på den, siger manden. Det var godt, og så blev præsten hjulpen. Den samme mand i Sunds havde altid så meget akelejj med præsten. Ved gilder kunde han sidde, når præsten var i nærbeden, og synge: Skal dette end vare fra morgenstund og indtil aftens ende, og i det samme sact ban og skrabte til sig med hænderne. Han gjorde jo forestilling, ligesom de kom og ofrede til ham, og han sad og var sä be- gjærlig efter at få det samlet. Han mente jo ofringen til præ- sten, han kunde lave det så godt, at folk rigtig morode dem over det. Peder Rasmussen, Gludsted.
Map