Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00858

Story JAT_06_0_00858

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00858

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ås Hoved Tyrrestrup Havreballe
Keywords associated with this story	undgå 1 rolighed 1 fortælling 1 omgang 1 nævne 1 herfra 1 alder 1 soldat 1 banken 2 mærkelig 1 hensigt 1 bringe 1 længde 1 påstå 1 tabe 1 bonde 1 opdage 1 tal 1 nær 1 forlade 1 efterår 1 forår 1 hvorhen 1 miste 1 ære 1 del 4 behøve 1 engelsk 3 skib 3 hytte 1 svar 1 brud 1 armod 1 kraft 1 enkelt 1 gave 1 gods 1 mergelgrav 1 plan 1 vare 1 bevis 1 udfort 1 strid 1 heldig 1 påtage 1 kår 1 herremand 1 frygt 1 vente 2 sygdom 1 bredde 1 afsked 1 husbonde 1 hævn 1 tilbringe 2 længsel 1 udtale 1 fader 1 hade 1 matros 1 helbred 1 april 1 påfaldende 1 november 1 kapitain 1 von 2 gigt 2 forbeholde 1 hollandsk 1 kammerråd 2 hamborg 2
Text of Danish publication	?858. Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, römte sönnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse til soldat, hvilket da var overladt til herremandens vil- kår og var den nærmeste hævn, han kunde vente for faderens opsætsighed. Fra Flensborg af tog han hyre som kokkedreng, men af frygt for at opdages gik han, så snart lejlighed gaves, i engelsk tjeneste som matros og tilbragte her ca. 25 år, dels på private dels på statens skibe. I Sydhavet tilbragte han ca. 7 år og deraf de 3 år på opdagelsesrejser med skibet Fru Lucie under kapitain Alexander Fergusen. Han led flere gange skib- brud og mistede alt hvad han ejede. Imidlertid, så påstod han, havde han dog en gang samlet sig 600 dollars, som han satte i banken i New-York, og som han ofte talte om at ville hen at hente som hans alderdoms tröst. Bevis fra banken havde han ikke, det var gået tabt i et skibbrud. Efter ca. 26 års fravær- eiso drev fødelands længsel ham her tilbage 1814, og han til- bragte omtrent år her, tildels under bonderarbejde. Da tog han til Hamborg for derfra at rejse til New-York efter sine penge. I Hamborg var ingen Amerikaner, som han havde ventet, og han tog i foråret 1816 hyre til Amsterdam, hvor han kom, just som den hjælpeflåde udrustedes, der under Mynheer von Cappelen skulde følge med den engelske flåde under lord Exmouth til Algier. Han blev presset og gjorde dette tog med, om end uden hæder, så dog og uden fare, ti den hollandske flåde var aldrig i ilden. Denne ære forbeholdt lord Exmouth sine egne skibe. Mynheer von Cappelen gik efter kapitulationen tilbage, skibene aftakledes, og Michael Johansen fik sin afsked. Nu kom han hjem og tjente bonden til efteråret 1824, da han forlangte skudsmål for afrejse. På mit spörgsmål: Hvorhen? var svaret: Til Otaheiti, ti der behøvede en gammel karl ikke at arbejde, han vilde kjøbe sig et par brodfrugttræer ved en kilde og der bygge sig en hytte, men denne plan for sin alderdoms rolighed fik han ikke udfort, og han kom snart tilbage, jeg tror endnu samme år. Fra den tid tjente han dels her i pastoratet, dels på gården Hoved, Havrballe, og sidst i Orridslev bos kammerråd Eisom som rögter. Herfra kom han syg til os november 1835, og fattig-kommissionen måtte påtage sig hans forsørgelse. Han forplejedes ved omgang til de sidste 14 dage, da han lå syg hos sin søsterdatters mand, boelsmand Niels Christensen Vinter på Ås mark. Hans fortællinger havde ganske sandheds præg. Stedernes beliggenhed nævnede han ved længde og bredde, hans udtale af stæder og dyr etc. var engelsk. Han havde en uover- vindelig lyst til at spille i tallotteriet og tiltroede sig at kunne drömmo de lykkelige tal, han var og enkelte gange påfaldende heldig, mon omsider forlod lykke og seergave ham ganske, og den fuldkomne armod, hvori han døde, tilskriver man hans spil- lesyge. Sin sidste sygdom, gigt, der kastede sig på hovedet, til- drog han sig ved i afvigte sommer at hade sig i en mergelgrav. Han havde et godt helbred og flere kræfter, end man skulde have tiltroet denne lille sammenkrympede skikkelse. H. Bröehner.
Map