Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00859

Story JAT_06_0_00859

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00859

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Haderslev herred Odense Sandholt
Keywords associated with this story	hvorfra 1 vågne 1 ret 1 punkt 1 trykke 1 spasere 1 ven 1 engelsk 1 england 1 nytte 1 syne 1 lære 1 jævn 1 tur 1 familie 1 minde 1 hånde 1 ophold 1 opleve 1 vokse 1 uro 1 hjært 1 fort 1 stok 1 behandle 1 brev 2 hovedkulds 1 holt 1 oberst 1 gyde 1 frøken 1 frankrig 1 uventet 1 franske 1
Text of Danish publication	?859. Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dör og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene. Det gik min bedstefader sådan til hjærte, at han sagde til drengen: Gå ud til min moder, kancellirådinden på Sandholt (det var Martha Nobel, dor døde 1782), og så vil jeg give dig et brev- med til hende, så vil huu nok tage 3ig af dig og sörge godt for dig. Som sagt så gjort. Nicolaj skrev brevet, og drengen fandt godt nok vejen til Sandholt. Kancellirådinden gav ham nu hus og hjem her, og han voksede op og blev et bravt men- neske, som gik til nytte med alle hånde. Han var også hele familien en tro ven. Men af og til kom der en vandrelyst op i ham, og så tog han sin stok og gik ud i den vide verden. På sådan en tur nåede han Paris, just medens revolutionen stod på. En dag kom han på gaden ind i en tæt folkestimmel, en mand trykkede ham en jakobinerkue ued om hovedet, og han turde ikke tage den af og trængtes videre fort af sværmen. Således kom han ufrivillig med til at storme bastilleu. En tid efter sad han på et höjt punkt, hvorfra han kunde se ud over Paris. Da greb hjemlængselen ham, og han stod op og gik hjem til Sand- holt. Der blev altid glæde på gården, når Buch uventet kom spaserende, efter længe at have været i England eller Frankrig. Han var en stilfærdig mand. som fortalte jævnt og uden bram om, hvad han oplevede på sine ture omkring i verden. På Sandholt havde han altid sit ophold her hjemme, nu hos oberst- löjtnant Nöragger, hvis börn han lærte blandt andet fransk og engelsk, og som altid bevarede gamle Buch i venligt minde. Da han var bleven en helt gammel mand, vågnede igjen den higende uro efter at komme ud, langt langt ud, og han gav sig på vej, men han nåede kun op i gyden mellem Lyndelse og Hillerslev bro, der fandt han sin dod, og de fandt ham siddende lænet mod grøftekanten. Frøken Sperling, Sandholt. Første gang C. Bruun fortalte dette, sagde hun, at det var Odense skole, og dette synes mig at være rettere end Haderslev skole. E. T. K.
Map