Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00860

Story JAT_06_0_00860

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00860

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	uvejr 1 finger 1 tå 1 malke 1 dag 1 klæde 2 barnepige 1 skride 1 forskrækkelig 1 forskrække 1 mave 2 gribe 1 ryste 1 redde 1 gam 1 tilligemed 1 sælge 1 opdage 1 sejle 3 spøgelse 1 forstå 1 torden 1 hytte 1 syne 1 arve 1 ge 1 møller 2 spøge 1 snakke 2 lem 1 opgive 1 nøds 1 person 1 kysse 1 fjorten 1 rigtignok 1 strande 1 forsyne 1 båd 2 kohus 1 melgrød 1 græsning 1 derovre 1 november 1
Text of Danish publication	?860. Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel rögter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag blev det sådan et uvejr og. torden, og da strandede der et skib. Ole havde fået hovederne samlet ind, og så ser han, det skyg- gede for vinduerne, og der kom en skikkelse ind, som var så underlig klædt. Han sagde noget, som Ole ikke forstod, og kyssede ham på maven og horede hovedet ind på maven af ham, gik så hen til bordet og spiste hans melgrød med fingrene. Ole blev helt forskrækket og løb alt hvad ban kunde ned til båden og sejlede over til møllen, hvor han stod og rystede over alle lemmer og fortalte, te der var kommen et spøgelse til ham der ude, eller også var det den Slemme selv. De troede jo, han havde set syner, men Ole han blev meget syg af ene forskræk- kelse, og døde en dags tid efter. Nu blev hovederne samlet hjem, og så gik der en tid. Men knap på vinteren begyndte det at spøge i møllen, de hørte, det nyslede omkring, og ude i nødset var det også galt, de hørte, hvordan køerne blev malkede. Mølleren havde arvet mollen efter hans fader og ikke været andre steder, så han vilde jo ikke gjærne derfra, men det blev da så galt, te han vilde sælge møllen for det, og folkene flyttede fra hi.m, den ene efter den anden. Han havde også en karl. der hed Anders, han var for resten kjæreste med datteren, men måtte jo ikke få kende. Så skulde han flytte til november, og han kom da til at tjene præsten. Nu hører præsten om dot spøgeri, og Anders snakker med ham om, te han tykte, de skulde se at tå opdaget, hvad det var. De går så der ned en aften, og Anders kommer ind i kohuset og sætter sig under opgangen til loftet. Så kom det skridende ned og gav sig til at malke en ko. Anders springer til og griber det, og nu giver det lyd fra sig. Så trækker de personen ind, og han så forskrækkelig ud, var så hentæret og så så sær ud og var klædt i nogle las- ede silkeklæder. Så siger præsten: Det er en Kineser. Han fik nu noget at spise, og nu gik det op for dem, at det var ham, der havde været med gamle Ole i båden, da han sejlede hjem fra iien. Han havde rigtignok ligget og snakket noget om det, för han døde, te der var noget med liani i land, men det var jo som i vildelse. Så blev Kineseren der, han var jo den eneste, der var bleven reddet fra det skib, og endelig begyndte ban da at kunne snakke lidt med dem. Anders blev nu gift med mollerens datter, for nu havde han opgivet at flytte derfra, og Kineseren blev der også og vilde ikke derfra. Anders holdt meget af ham, og han blev ved at gå der i niollen som gam- mel mand, og de brugte barn meget som barnepige. Ane Marie Nielsen, Egsgàrd mark.