Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00863

Story JAT_06_0_00863

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00863

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bjærge egn
Keywords associated with this story	banke 1 sonde 1 velhavende 1 herfra 1 skrive 1 hjemad 1 følge 1 hvorfra 1 køre 1 hjælpe 1 herop 1 blad 1 tabe 1 gårdmand 1 øvrighed 1 pæn 5 efterår 1 bytte 1 lykkelig 1 spor 1 miste 2 råb 1 vende 1 folge 1 by 1 pige 1 favne 1 farvel 1 mælde 1 kande 1 beholde 1 beslutte 1 forlob 1 skikkelig 1 færde 1 vare 1 kjæreste 1 bestyrer 1 bestemme 1 skille 1 behandle 2 bam 1 hon 1 dygtig 1 gjenstand 1 vidne 1 overse 1 bjerg 1 kontor 1 befærdet 1 kjærestefolk 1
Text of Danish publication	?863. Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmands- datter. De kom sammen pä en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de sammen igjen en aften hen på efteråret, og blev nu enige om, at kjæresteriet skulde være forbi, og det var sidste gang de var sammen som kjærestefolk, for de kunde skjönne, at det kunde ikke blive til noget. Det gjorde dem jo meget ondt, for de havde holdt meget af hinanden. Så står de ude på vejen mellem byerne, og det var en pæn måneskinsaften, og siger hverandre farvel, og derefter skilles de, karlen går hon i hans plads igjen, og pigen går hjemad. Det varen befærdet vej, og da han er kommen så meget som en snes favne bort, så snubler han og falder over en fast gjenstand. Hun har vendt sig om for at se efter ham og bliver da vidne til det. Så råb- er hun: Ii, hvad var det? du slog dig da vel ikke. Huu går hen til ham igjen, og de skal have undersögt, hvad det er, han er falden over. Da er det en pengepose med mange penge, som lå i sporet. Ved dem kan de måske komme frem, og så beslutter de dem til, at det skal enduj ikke være forbi, de vil se tiden an. Han mælder dagen efter på kontoret, hvad han har fundet, og det bliver bekjendtgjort i bladene, men der kom- mer ingen ejer, og der går år og dag hen. Øvrigheden hører, at han er kjæreste med den pige, og da der ingen ejer kommer, bestemmer ovrigheden omsider, at der skal kjobes en gård for pengene, og karlen skal ansættes som bestyrer på gården. Der bliver så kjöbt en gård, som lå lige ved vejen, hvor pengene fandtes. Han er dygtig, og det går godt, og til sidst giver for- ældrene hende lov til at få ham. De bliver så gift og har börn og lever lykkelig. Efter 18 års forlob omtrent ved samme tid på året er det en aften, de er ved at gå i seng, da banker det på dnren, og en herre, der er velklædt, står udenfor og sigrr, at han er kjort lobsk her ude på vejen, om de ikke vilde hjælpe bam til rette. Manden følger med og hjælper ham. Da de kommer derhen, det var tæt ved, så viser det sig, at vognen er splintret, og han kan da ikke komme videre. Så folger han med manden hjem og bliver godt behandlet og ligger der om natten. Da de gik hen til stedet, hvor vognen lå, sagde den fremmede: Det er mig en ulyksalig vej. I aften var a lobsk og havde nær mist livet, og for 18 år siden mist a mine penge på den samme vej*. Da de så var komne i seng, siger mand- en til konen: Ja, nu kan det være, vi kommer herfra, fur så- dan og sådan, og han fortæller jo, hvad den fremmede har sagt. Om morgenen siger han til ham: Har du ikke lyst til at se min ejendom? Jo. De kommer så ud og står pi en plads, hvorfra de kan overse det hele. Det så pænt ud, og han kande nok se, det var dygtige folk. Ja, det er dit alt- sammen, sagde han, og så fortalte han om pengene, han havde fundet. Så siger den fremmede: 1 har behandlet mig pænt, Og a bar for længe siden gjort mig fortrolig med det tab, så du skal beholde gården. Nu blev der jo stor glæde på færde. Det bliver så meldt til ovrigheden, og gården bliver ham skreven til. Den fremmede mand var en velhavende mand der nede sonder fra, og til sidst gav han afkald på det hele der og Byt herop til dem, han havde givet gården, og boede der siden. Niels Hjerrild, Ornstrup.
Map