Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00946

Story JAT_06_0_00946

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00946

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mors Kvorning Torning Hjerm
Keywords associated with this story	væg 1 finger 1 bjælke 1 dårlig 1 stritte 1 bryde 1 dige 1 kold 1 flok 1 gid 1 hore 1 nøgle 1 røre 1 pas 1 grøft 1 blæse 1 tage 1 jærn 1 hestesko 1 sted 1 se 1 spids 1 spand 1 ve 2 væld 1 bed 1 rod 1 fod 1 klar 1 trille 1 så 1 udmærke 1 forundre 1 hav 1 midte 1 næse 1 bruge 1 blomst 1 knuse 1 krybe 1 ær 2 udtryk 1 sæjje 1 si 1 gave 1 rette 1 tilpas 1 krop 1 hastig 1 sind 1 snavs 1 hede 1 tænke 1 rude 1 modsat 1 sno 1 himmerland 1 bugt 1 slant 1 vante 1 grob 1 po 1 voks 1 sto 1 stave 1 gjæs 1 egn 1 ekse 1 kap 1 skow 2 hur 1 hal 1 egge 1 sant 1 fugl 1 lok 1 urt 1 kåel 1 nier 1 stade 1 lun 1 helbred 1 jordlod 1 tvære 2 legere 2 myve 2 bestan 1 nyse 1 udde 2
Text of Danish publication	?946. Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vöwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te stellhåld : bestan- dig, agjænst: straks; haanskyyd en vej: hjörneskyde, sætte skråt på; pimmerinimsk: prikken, pillen; å brujj æ hor: tage en lok hör i midten og lave et hoved derpå med den ene ende ved at sno den rundt: sigevæld: væld, hvor vandet siver ud; di grysset ötøer et: blev höjlig forundrede; a ska goudende sæjj et (bekræft- ende udtryk); skjæggeuiand : almindelig blåhat; kàkhwådder: alant eller volverlej, skal man gjærne nyse efter at have lugtet til, swåthwådder: blomsterne af en hårkamp, sant Henrik: brandbæger, hedenodder: krybende potentil. Findes i heder på fugtige steder; I Himmerland siges: udden ve æ hus, f. eks. Hvor satte du spanden? Udden ve ; i Randers-egnen (osten for) siges töwes for rækkes, æ rev töwes, hans lue töwes, når den ved brugen bliver for stor; a æ så swæuie: skidt tilpas, fra Grenå- egn, det modsatte er: a æ så kawa (anden steds kawt); grottende stærk: de æ kåls: det er udmærket; en lille siv vand: lille slant; a æ så svæme i daw, a ska hæn å ha en bed bro: er utidig; kolhogen: movsen; no skal a si, om a ka fo ham krisket: få ham i kering, så hans helbred kommer tilbage; i mindre mon: så meget mere som; a véd hverken, hur de æ stortwen hæ llöwwen; letdru: lidt tvær; kongestol er en urt, der vokser i hav- erne som ukrud; en trant kaldes den trille, som börnene leger med på gaden : tyksynet: ikke seende klart; stondter i Torning kaldes plöjshowser i Hjerni. Vester på kaldes de også stoinphowser, og de har en fæssel under foden; et dige kaldes i Salling en grob, og en grøft kaldes en howelgroev; i Kvorning siges: et hal pøend poent, nier i kjælderet, i markent, i Rajs; å støø en pa gammel skow, den skow æ stöt: snippet. Forhen brugte man at snippe gamle hestesko ved at lægge et stykke jærn på næsen af dem, og dette kaldesat stade dem; han har kyndskab til noget: er kyndig deri; det gjör vel lige mange; snupper: vanter uden fingre, dem kunde de gå med og så binde, uden at fingrene blev kolde; der er gjæs på piletræerne; a tænker snart, deher bede- dage (helligdage) skal svækkes noget nu: være snart forbi; dem kan a et bonsel: ikke få bugt med; ban var tværgående: tvær: fedden: eggen på en okse ; vi skal have bjælkerne slindet: rettet op: marmesfr.ior kaldes en slags blomster; en flok fugle fuser af sted; det bælleblæser: om temmelig stærk blæst; der var Vand- sigeri på vejen: små vandpytter; en stavret væg: sat op med staver; ishangler: store løsrevne isstykker; slarris kaldes den, der er uvant til arbejde, har dårlige gaver, bryder sig ikke ret om noget; dænng: det ukrud, der findes i roden af kornet; de gor ued i en hwes: i en spids, di sto å holket å holket: hjaskede ved; dændlood: den jordlod; pas o, han balker it: sætteringen balker; dryste töwet: stænke lintöjet; fàåfues, han æ så fååfwes : så haster i et, hastig sindet; de æ så sålket: snavset, sølet; rænd å pitter ronden omkring: (af gid. pilte); de ær en slinde kåel ham: lun og træsk: fålaest de: forlods det; kysski: halvtag. De ær et kjöw bysski, kun hår po hoivt; alsé på én: overbeglo én; amper : æ fesk di aniprer dem såen i æ wand, rører dem; en nååder: en tåkkinåk, en trokkel, de wa så møj en trøkkel å fo leger å løøs; klatter i puddersukkeret kaldes rottepis; på Mors siges prat: prukket, gråest: knust, tweskylde, twekåZd: om korn, der ikke er kommen op på én tid, og altså beller ikke bliver modent lige tidlig.
Map