Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01057

Story JAT_06_0_01057

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01057

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Adslev
Keywords associated with this story	blå 3 gnide 1 gå 1 haj 1 dårlig 1 sne 1 ælte 1 dej 1 veje 1 latter 1 fordybning 1 udrette 1 lave 1 vande 1 so 3 ve 1 hu 1 fod 1 trykke 1 sikken 1 put 1 træt 1 klemme 1 stakkel 1 suppe 1 vælling 1 ødelægge 1 drikke 1 hastværk 1 ær 1 udtryk 1 si 1 værk 1 bus 1 tynde 1 dentlig 1 ord 1 skur 1 åppe 1 kartoffel 2 kue 2 klæder 1 stampe 1 sæ 3 bevare 1 po 2 hjært 1 person 1 sog 1 stok 1 overmodig 1 pine 1 bruger 1 skjæv 1 hon 1 gjenstand 1 dunk 1 jæn 1 modsætning 1 klædningsstykke 1 skjå 1 sølle 1 halmknippe 1 elig 1 æventyr 1 lunge 1 brø 1
Text of Danish publication	?1057. Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af hakket lever, lunge, hjærte, nyrer o. s. v.; ferrel: køerne ferrele mæ holen, når de sætter den i vejret; krambolasi: forleg- enhed, egentlig det samme som filteri ; hvi. mange bruger endnu det gamle ord hvi for hvorfor; pælp: om én, som drikker meget, soen du da pælpe i dæ; bråkkele, bråkkelliMe: værk- elig, så bråkkele, som han da æ; proge: om én, som ikke kan udrette meget, han æ så proge; spaj : det tynde af suppen; fåsnobbelsier sæ: tage fejl, a haj nee fåsnobbelsiert mæ; ved, ordet er endnu bevaret i to ord: baagvej og vejkast; sloog: mindre dal, huling i jordsmonnet; stjaabe, stjaabhwe : ringeagtende udtryk om én, som ingen dannelse har; hjalld: én, som er uor- dentlig i klæderne, hudan ær et, du komme hjalderen i et; skæjs: galt, skjævt, de gik ham skæjs; mottel: ødelægge, si da, hu han mottele de brø; snolde: om et klædningsstykke, der ser sært ud eller ikke klæder én, sikke da en snolde hat, hun hå o; hwøwt: vifte; gommilast: gummi-elasticum; wassi: stampe eller ælte med fødderne; nussi: skultre, do nussie dæ soen, do æ ves luuse; di vælling, di gröj. di koel, di ulli, di aat; slowte: skjod- eslos eller ligegyldig gang; øøntur: æventyr; kriig: at hente, få, skaffe til veje, a kriiget mæ it gåt stok arrbæjt; skrot: bælg, put do de i di skrot; gyæw: \vå ku. gie så mæ^d en gjæiw to nijælk ; brå'isk: overmodig, brøsig, han æ så bråTisk, di bråZisk knæjjt; blåt sæ: bare sig, ka do it blåt dæ, a ku it blåt mæ får å li; et skræ?td: en sølle dårlig stakkel, som går og sygner hen;boore, kuboore, fooboore: græsagre til køer og får; skwa;'e: en pludselig, höjröstet latter, soen et sk\vaje; hon da slow åp, do æ da et sk\va;'e, en skwajebals; knee: gnide, lægge dej: kwiist: at klemme, presse, trykke; swe: svar, en swe saZek; strutti: sprælle, også spjatti, en spjattimand; bus: halmknippe; spryl: om brød og kartofler, i modsætning til kleg brød og vandede kartofler. Adslev. Mikkel Sörensen.
Map