Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_H_00263

Story DS_02_H_00263

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DS_02_H_00263

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tulstrup Veng
Keywords associated with this story	låne 1 nævne 1 herfra 1 følge 2 bæst 1 forud 1 sko 1 kone 1 hvile 1 smitte 1 lig 1 stemme 1 uge 1 dat 1 grusgrav 2 begrave 1 tøs 1 frø 1 nøjagtig 1 passer 1 næst 1 kikke 1 æbag 1 sno 1 grave 1 jorde 1 vindue 1 oplysning 1 kirkevej 1 begravelse 1 aftægt 1 graver 1 lin 1 nøje 1
Text of Danish publication	?263. En mand her oppe fra marken var kjorende i Gjodvad efter aftægt til en kone, der var hos ham. Konens fader sad i bagkurven og vendte hovedet bag ud. Da de kommer til Oredal, siger hans datter til ham: c Hvad sidder I sådan og vender jer efter? siger han. Da de kom lige oven for Tulstrup kirkebakke, løb bæsterne lidt rask ned ad. Så snoede den gamle sig om og sagde: «Det skulde I endda ikke have gjort. I skulde have holdt på hestene, for der har en fulgt os fra Ovedal, og a vilde have set, om den tog ind på kirkegården, eller den vilde have bleven ved at følge bag efter os, men nu blev den æbag.» Senere døde kusken, Soren Nielsen, på det samme sted. Han var gået hen for at låne nogle penge, men fik ingen, og så havde han sat sig ned for at hvile sig i en grusgrav ved Ovedal, og så frøs han ihjel på det sted. Et halvt års tid forud var et par mænd fra Mollerup gået til skovauktion i Ry skov, og da de kom til den grusgrav, hørte den ene af dem en hel del stemmer. Han siger så: «A kan ikke vide, hvad der vil passere, for der vil noget sko Så var det jo varsel for folkene,der fandt deu døde og bar ham væk. Manden, der sad bag i, var født juleaften klokken 12 og kunde se alt sådant, han hed Jens Hansen. Da nævnte Soren Nielsen var kommen hjem og skulde begraves, lå Jens Hansen syg inde i kammeret. Da de bar kisten ud, tager han i doren, som stod på lin, og slår den op for at kikke ind i stuen. Da de var så kjørt med ham, siger han til hans dat- ter, konen: <Hvem mon der nu skal af sted herfra? for Soren Nielsen havde én med.». Så blev det Jens Hansen selv, der døde kort efter, og havde altså set hans eget varsel. De siger jo, at den, der skal dø næst efter, den følger bag efter kisten. Der var en gang smitte i byen, og der blev jordet en hel del. Ved en af disse begravelser på Balle kirkegård siger samme Jens Hansen: «I dag var der mange, men næste søndag skal der blive tøs så mange.* Det fik præsten at høre, og han kom- mer hen til ham og siger, at kunde han se noget, skulde han lukke hans mund med det, der var straf for sådan at tale. Samme Jens Hansen boede i Veng, og hver søndag kom ringeren og graveren ind til ham for at få at vide, hvor mange grave der skulde graves i den uge, han vilde jo gjærne vide, hvor mange penge, han skulde tjene, og han fik også nøjagtig besked. Jens Pedersen han gik ind og spurgte hans datter efter, hvordan hendes fader kunde vide det så nøj- agtig, da de ikke havde vinduer ud til kirkevejen. Så svarte hun , te hun havde godt set, han gik hver søndag ud i ladedoren, for at se, når de kom med ligene op til kirken. Så kunde han se det, og han kunde også se, enten det var gamle end unge, små end store. Han pressede ham for at sige ham, hvordan han kunde vide det. «Ja, det kan ikke hjælpe, du presser mig, det kan a ikke give dig nogen oplysning om.» Han mente jo, det kunde ikke hjælpe, da han ingen ting kunde se alligevel. Jens Pedersen, Jævngyde.
Map