Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01147

Story JAT_06_0_01147

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01147

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bjærge
Keywords associated with this story	is 4 eftermiddag 4 skrive 1 passere 1 ungdom 3 udbryde 1 skolebarn 1 buks 2 hore 2 overfor 1 ise 1 redde 2 tyde 1 ret 3 hæl 1 glide 1 pæn 2 ten 1 forsigtig 1 skråning 2 rose 1 folge 1 by 2 ung 1 sen 1 tilovers 1 uheld 1 lykke 1 lyde 1 ær 1 dommer 4 genne 1 frost 1 rette 1 bane 1 tænke 1 sondag 1 kikke 1 hæve 1 skarp 1 forstand 1 forknyt 1 daglig 1 særlig 1 fortabe 1 syvende 1 henvende 1 fart 1 anmode 1 øverst 2 lempelig 1 tosset 2 sæde 1 anse 1 tyv 1 anfører 1 tilsige 1 melig 1 forhor 1 øjeblik 1 indo 1 jamme 1 stodderkonge 1
Text of Danish publication	?1147. Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jörgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup, der hed Jakob Sörensen og var anset for at væro efter den tid en dygtig og en klog mand. Hor, Jakob, siger han, a hår wån så uhældig, a har gin mæ te å stææl. Det var et slemt uheld, du har haft, Jörgen Hansen. Ja, no ær et gal, ka du redd mæ, Jakob? Ja, a skal se ad, Jörgen Hansen. Hudden hår do tendt? sagde Jörgen. Nu havde det været tøvejr i nogle dage, og så var det indtruffen med en pludselig frost, så der på gaden var en skråning, hvor der havde lagt sig et helt lag is. Den brugte skolebørnene så til en kir- ribanke, som de kalder det (en skråning at glide ned ad særlig med små slæder). Ser du nu, sagde Jakob Sörensen, lad os nu sætte på søndag eftermiddag, kan du så i overværelse af byens ungdom kirri på din bare ende ned ad den banke, og isen kan holde, så kan a redde dig, men går den i stykker, så er du fortabt. Ja, så vilde Jörgen prøve det, det var han straks inde på. Det bliver nu gjort bekjendi, at Jörgen Prinds (sådan kaldtes han til daglig brug, for hans fader var stodderkonge) skulde fore- tage den slædefart søndag eftermiddag. Øjeblikket kommer, og Jakob Sörensen giver møde for at skulle lede farten. Nå, Jörgen, så må du te'n. Ja, så skal a jo ten. Du må have bukserne ned. Naja, han får så knappet ned, og hele byens ungdom var jo tilskuere. Så må du prøve det første gang. Ja-ha, bare det nu vil holde, siger Jörgen helt forknyt. Han glider så første gang ned ad banen og da han kommer til enden, ser han tilbage og udbryder glad: Hå-å, Jakob, isen den holdt, nu er a noget glad. Jammen du må på en igjen, Jörgen Hansen. Han kommer traskende op til det øverste med bukserne om hælene, og det lykkes lige så godt med nedfarten som første gang. Han kikker tilbage: Isen den holdt, nu er a meget mere glad. Men nu er det den sidste gang. Ja, alle gode gange er tre, siger Jakob, nu er det, om du kan komme godt fra det denher gang også. Han kommer op til det øverste og tager sæde der- oppe den tredje gang, og så glider han ned over isen nok så pænt, og den holdt. Da Jörgen Hansen ser det, så omfavner kan Jakob og siger: Å, Jakob, nu er a usigelig glad. Tænker du nu, du kan redde mig. Jo, nu skal det nok gå. En- hver går så til sit, og ungdommen havde haft en fornøjelig eftermiddag. Jörgen Hansen havde ikke været under forhor endnu, men en lille tid efter bliver han tilsagt, han skal mode i retten. Som bysbarn har Jakob noget tilovers for Jörgen og giver så mode med ham i retten som en slags forsvarer, og han anfører så, hvad der er passeret den sondag eftermiddag, og det tydede jo ikke på, han var meget kløgtig. Dommeren er tem- melig skarp overfor ham og bemærker, at det ikke var pænt at tage en tyv i forsvar, og han skulde ikke gjore ham tosset, han var vist klog nok. Men så havde Jakob været så forsigtig at tage Jörgens skudmålsbog med, og anmodede dommeren om at se, hvad præsten havde skrevet i den. Der stod, at Jörgen Han- sen havde en indskrænket forstand. Inden retten blev hævet, rettede dommeren det spörgsmål til Jörgen: Hvordan lyder dot syvende bud? Han svarede troskyldig med höj rost: Det syv- ende bud, du skal ikke bedrive hor. Du kom for resten et bud temmelig fremmelig, min sön, sagde dommeren, og det havde lige godt til folge med Jakob Sörensens forsvar, at Jör- gen Hansen kun fik en meget lempelig straf, helt fri blev han nu ikke. Niels Hjenild, Önistnip.
Map