Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01151

Story JAT_06_0_01151

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01151

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gård 1 række 1 lykkes 1 skjælde 1 skikkelse 1 hoppe 1 landsby 1 forældre 1 fæste 1 arbejde 1 tier 1 smedje 3 forud 1 mandfolk 1 afsted 2 toft 1 hammel 1 derunder 1 næse 1 folge 1 hænge 2 figur 2 frygtelig 1 minde 1 krop 1 garde 1 ulykkelig 1 stiltiende 1 herud 1 heksemester 8 karl 1 snor 1 foregå 1 spade 1 forhekse 1 mindelig 1 aftælle 1 djævelskab 1 spænde 1 prov 1 mester 1 sygdom 1 bilde 1 vesterst 1 mus 1 sej 2 udgang 1 beværte 1 vejgrøft 1 stendige 1 hekseri 1 tegn 1 græstorv 1
Text of Danish publication	?1151. En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han en vogn komme kjørende, hvori der sidder en gammel mand med kroppen hængende forud af vognen og hovedet hængende næsten nede på hammelen. Han skulde til den vesterste gård i byen, hvor de havde en ko, der var forhekset. Ja, a vil om og se, hvad han gjör ved den ko, siger karlen. Do andre bad ham mindelig om at lade være, for så var byen helt ulykkelig, men han gik alligevel. Da han kom ind i garden, stod koen der udenfor med en græstorv på hvert horn. Dem tog karlen af og smed bort. I det samme kom heksemesteren og manden og konen Herud, manden med en spade og konen med en ægge- skal i hver hånd. Alting skulde nu foregå stiltiende, og så viste heksemesteren da manden ved tegn. at han skulde grave eii græs- torv, og det gjorde han. Derunder skulde konen så lægge æg- geskallerne ned. Da det nu var gjort, så måtte de tale, og nu gav heksemesteren og manden sig til at skjælde karlen frygtelig ud, og de jog ham ud af gården Der, hvor karlen tjente, havde de en sön på en halv snes år, der hos lå karlen om natten. En nat var karlens næse kommen til at blode, og han havde så overstænket drengen med blodet. Han lob ind om morgenen og viste forældrene det, og så troede de, han havde fået en slem sygdom med hududslæt. Karlen blev sa straks sendt afsted efter heksemesteren. Da han kom, fandt han, at den Slemme selv var inde i stuen ved drengen, og han arbejdede med ham i lang tid, og vilde have ham ud og manet ned. Endelig lykkedes det at få ham ud i gårdens toft. Derefter kom heksemesteren ind og blev godt beværtet, og da det blev aften, skulde karlen folge ham hjem og bære hans töj. Der imellem var en blære, som han kaldte hans sej°r, og han bildte folk ind, at ban var fodt i den ham, og så længe han havde den, var ban herre over alt hekseri og djævelskab. Den tog nu karlen og kom en levende mus i. Så havde han spændt et fiskenæt tværs over porten og aftalt med en smedesvend, der boede i en smedje lidt fra vejen, at han skulde udstoppe en sort figur i skikkelse af et mandfolk og lægge den i vejgrøften, og så skulde han fæste en lang snor ved den, der kunde række hen i smedjen. På et givet tegn skulde han da trække i figuren. Så skulde de til at afsted, og da de så kom i porten, lob de imod fiskenettet. Heksemesteren blev bange og lob tilbage og spurgte, om der ikke var en anden udgang af gården. Da de kom hen imod smedjen, sagde karlen: Hvad er det, der ligger? og så gav han tegnet, og skikkelsen gav sig til at hoppe. Heksemesteren vilde da straks have lobet tilbage til gården, men karlen mindede ham på lians sejer og fiyede ham den. Men det forste han fik fat på den, så smed han den langt hen og sagde, at Fanden var i den, og så lob han alt, hvad han kunde, tilbage til gården. Karlen gik < gså tilbage og sagde til ham, at nu kunde han prove at gjore sådanne kunster tiere i den by, så skulde han banke ham sådan igjennem, at han kunde mærke det. Siden var de ikke bange for hekse- mesteren der i byen. Hans P. Jakob Kristiansen, Engelsholm.