Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01171

Story JAT_06_0_01171

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01171

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tune
Keywords associated with this story	sti 2 historie 1 nadver 1 kammerat 1 kiste 1 følge 1 hænde 1 hole 1 delig 1 sælge 1 nem 1 øre 1 berygtet 1 begynde 1 rygte 1 bøsse 1 folge 1 by 1 svar 1 forretning 1 lyde 2 opleve 1 drev 1 nytårsaften 3 formå 1 lægge 1 hellere 1 spøgeri 1 vante 2 mangen 1 suse 1 hin 1 vedblive 1 snarere 1 vælge 2 slutning 1 nytår 1 befærdet 1
Text of Danish publication	?1171. Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lig- nende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store höj udenfor Tune by hver höjtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og det var allerede begyndt at morknes, da han nåede Hastrup, men derfra var endnu en halv mil til Tune, hvor haus moder boede. Han havde gjort en god forretning hole dagen og var nu til slutning inde hos Peder Nielsen, hvor folkene lige skulde til at spise deres nadver. De bød ham da at spise med, men han vilde ikke og sagde, at han skulde hjem at spise. Fra Hastrup til Tune gik den gang en sti, og den var kun lidt befærdet, dåden nem- lig omtrent gik lige forbi höjen; de fleste valgte da især om natten hellere at folge den noget længere vej end at komme forbi den skumle höj. Endskjöndt Kristian godt kjendte historien om höjen og vidste, at det tillige var på en höjtidsaften, valgte han dog at gå ad stien for snarere at komme hjem. Som han nu kommer ud til höjen og skulde til at gå op ad en bakke, som der var, hører han med ét slag som med kister inde fra höjen. Disse vedblev nogle gange, og tillige var det. som om en susen foer hen under benene på ham. Han blev så skrækslagen, at han næsten ikke formåede at gå, men omsider nåede han en- delig hjem til sin moder og fortalte hende straks, hvad han havde hørt. Dagen efter fortalte han rundt om til kammerater, hvad han havde oplevet, og fra den tid af var höjen så berygtet, at stien næsten helt lagdes ned. I mange år troede han nu på, at der var spøgeri til, og blev ved at huske på hin nytårsaften, men lidt efter lidt kom han dog på andre tanker og har siden igjen- drevet spøgeriet som følger: Da det var nytårsaften, plejede byens karle at skyde nytår ind med bøsser og lignende; dette var just på den tid, da Kristian gik forbi höjen, og gjenlyden havde da lydt ud til höjen og bakken og svaret, så det for hans øren havde lydt, som det var inde fra höjen. Fra den tid vil han aldrig mere tro på spøgeri. Johannes Olsen, K.-Skjensved.
Map