Story JAT_06_0_01186

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01186

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	styrte 1 skrige 1 ben 1 drille 2 dreng 1 trind 1 hjem 1 skjælde 1 skole 4 rabalder 1 pen 1 vågne 1 tal 1 liste 1 spor 1 kant 1 nytte 1 omgive 1 kraft 1 slutte 1 leje 1 skynde 1 hede 1 snakke 1 bøvl 2 papir 1 regne 1 beklage 1 skygge 1 forsamle 1 voks 1 hulvej 1 snarere 1 henvende 1 hjulspor 1 vinke 1 bruger 1 skjule 1 sovn 1 vind 1 næsegrus 1 blæser 1 tryk 2 militær 1 anbringe 1 regning 1 frankrig 1 eksamen 1 dælen 4 skoleholder 1 undervise 1
Text of Danish publication	?1186. De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg trindt omkring omgiven er af mange skjulte snarere. Så sagde skole- drengene: - Han heder Vorherre om morgenen om at komme godt over det den dag, og om aftenen beklager han sig over, te vi har drillet ham for meget. Når vi drillede ham, og han blev gal, råbte han: Makker du flovser, kommer du Dælen ta mæ ud af skolen på dit hoved! I skrivetimerne sagde ban: I skal Dælen ta ma> l;e. ge skygge i det, börn-.. Han mente jo, vi skulde lægge tryk på. Og så skal det være sådan, at pennen kan hores på papiret c. Vi lagde da sådan tryk på, at dor blev en bel skrigen af penne over hele skolen. Fjerpennene skratter jo mere end stålpenne. I regning sagde han: Nár I kan regne regulla, lille börn. så har I lært nok, nej, at komme til at slå tal i stykker det er Dælen ta mæ ingen nytte til for jer, det er kun på amtstuen, de bruger det. Folk lejede ham til at holde skole, mens ban \ ar mere i sin kraft, men da han var bleven gammel, og der blev bedre lærerkræfter at få, måtte han lade sig nöje med at gå fra sted til sted som en slags omgangs- lærer, hvor de vilde have deres börn lidt underviste i hjemmet. Han var en dag kommen til en af Toftluudgårdene og skulde der sidde og læse med nogle börn, men faldt i sovn over dem inde i stuen. En voksen sön ser dette gjennem ruderne og lister sig ind ad dören og slår til en stor bakke, som var anbragt over dören, så den falder ned med et stort rabalder. Sönnen skynder sig bort, og Niels Bøvl vågner, springer hen til pigen, som sad ved bordet, og skjælder hende ud, samt slår løs på hende, fordi han troede hende til det, En tidlig morgen lige för jul skulde han gå op til en gård, som hedder Springbjærg, og gik op ad en hulvej. Det var mørkt, og som den gamle mand nu gik der og slæbte benene hen ad jorden for at fole sig for og ikke komme ud af sporet, gik han i en haresnore, som Jens Kristian Olesen havde sat der. Den holdt ved, og Niels Bovl styrter næsegrus over ende. Nu bliver a Dælen ta mæ for gammel, siden æ lyngtoppe kan slå mig om. Harerno vil jo gjærne løbe langs ad sådanne hjulspor, det er en bekjondt sag. Da han kom op til gården, sagde folkene til barn: Hvad er det, du har om benet, Niels? Han opdagede nu forst, at det var en haresnore, og fik den så taget af. Han skulde jo mode med sine börn ved eksamen i skolen og katekisere noget med dem, men kunde jo ikke katekisere. Når han så havde snakket lidt, vendte han sig om, henvendte sig til præsten og stgde: Er det nok, hr. pastor? Pastor Klein svarede: Ja, vist er det godt, gamle Bovl, vinkede med hånden og tilföjede: Vi kan nok høre, fra hvad kant vinden blæser. Han blev ved at gå sådan, så længe han kunde, og blev en meget gammel mand. Han døde omkring ved 1870. J. p. Pedersen, Vejle.