Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01200

Story JAT_06_0_01200

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01200

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Sundby Hals Selde
Keywords associated with this story	bestille 2 finger 1 forsikre 1 mistanke 1 kjære 3 horn 1 rende 1 udbryde 1 skole 2 hilse 1 mærkelig 1 pen 1 flæsk 1 hænde 1 slagte 2 tabe 1 rykke 1 øvrighed 1 præke 1 øre 1 forstå 1 morsom 1 ønske 1 uhyre 1 dyb 1 skylde 1 navn 1 forretning 1 leje 1 udtryk 1 farvel 1 mælde 1 møller 1 tarsk 1 goddag 9 undskylde 1 skarn 1 fremtid 1 synd 1 daglig 1 tidlig 1 betænke 1 straffe 1 nå 1 pris 2 ur 1 bibel 1 umådelig 1 tilsige 1 herredsfoged 1 fremfor 1 sandelig 2 eksamen 1
Text of Danish publication	?1200. Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. For- pagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han skulde i forretning eller til tjeneste. Førsttjenesten begyndte aldrig för klokken 11, og sidsttjenesten var så derefter. Præken- en var måske god nok, men den var så höjlærd, og så buldrede han sådan løs, holdt af og til inde lidt, som for at betænke sig, og tog atter fat med så mange fremmede navne og udtryk, som folk ikke forstod, men ban kunde sin bibel på fingrene. Da mølleren i Sæbygårds molle borte ham første, gang, det var, da han holdt sin tiltrædelsesprædiken, sagde han: A vilde ønske, den første, der bliver kastet jord på her, det må blive ham, så han kunde altså ikke bruge ham. Han hilste altid med et 9 gange gjentaget goddag, men hvert goddag havde sit tonefald, og det var netop så pudsigt at høre. hvordan han kunde modu- lere det. Nar han holdt eksamen hos Kristen Jensen i Åsted skole, var det en morsom dag for hornene. Jensen var uhyre striks og tarsk efter en större målestok, men den dag turde han ikke slå. Så kom altså præsten: Goddag goddag goddag god- dag goddag goddag goddag goddag goddag, min kjære Jensen. Han sagde blot én gang goddag og spurgte: Hvad skal jeg så tale med börnene om? Ja, det må De selv om, min kjære Jensen. Han tog så fat på tredje kapitel hos Balle, og da han var færdig, siger præsten: Skal vi kalde det godt, eller meget godt? Ja, skolekommissionen syntes jo, det kunde være meget godt. Ja, så skrev han det, og derefter tog han sig en pris, rykkede sig i øret og bød også Jensen en pris. Han nyste nu så forfærdelig, og det lo börnene ad. En dag var lærer Dyb- dahl i Selde ved at slagte sit svin, og det arbejde skulde jo passes fremfor skolen. Andresen kommer så på skolebesøg, og Dybdahl kommer da rendende: Goddag goddag o. s. v., min kjære Dybdahl, jeg er kommen i tanker om at ville se hen til Dem. Nå, min gode Dybdahl, hvad bestiller De så? Ja, vi er ved at slagte, og derfor er jeg ikke i skolen for öjeblikket, jeg beder Dem undskylde, men jeg har sat nogle af börnene til at lave polsepinde. Nå, det var sandt lig godt, det kan de få brug for i fremtiden i det daglige liv. Da han havde sagt det, bød han farvel og rejste af. Inden han kom til Selde, var han præst i Hals. En gang hændtes det dor, at der blev gjort indbrud bos ham, og de stjal alt hans kjod og flæsk. Han mældte det nu til øvrigheden i Nörre-Sundby. Der gik en dag- lejer i præstegården, som hed Kristian Sort, og som tidligere havde været straffet, ham blev mistanken henledet på. Præsten og han blev da tilsagt at møde i Sundby, og de kom jo i for- hør, Under dette udbryder præsten: Å, man kan sandelig også skylde et skarn for uret, du har vist ikke taget det, Kristian, har du vel? Nej, han forsikrede for, han havde ikke taget det. Da herredsfogden hører det, så vil han ikke have mere med det at bestille og lader dem gå. Da præsten kjører hjem, nåer han Kristian Sort på vejen og tager ham op. Så siger præsten: Nå, min gode Kristian Sort, det slap vi sandelig godt fra begge to. pens. lærer K. Æ. Kristensen, Give.
Map