Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_01282

Story JAT_06_0_01282

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_01282

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hammel
Keywords associated with this story	storm 1 trække 1 dårlig 1 gifte 1 strække 1 fæste 1 betale 1 betaling 2 stenhugger 1 pæn 1 lykkelig 1 ske 1 bekjende 1 sølvske 1 opfødt 2 li 1 lov 1 stakkel 1 armod 1 arve 1 påske 3 aftale 1 kam 1 føde 1 møller 2 velsignelse 1 læse 1 herskab 1 formå 1 forfalden 1 solv 1 frand 2 voks 1 pant 1 studere 1 opkalde 1 stok 1 mund 1 snedker 1 selvfølgelig 1 madam 1 bestemmelse 1 kneb 1 grev 1 ler 2 krykke 1 hospital 1 bun 2 pintse 1 møl 2 overlade 1 gudmoder 2
Text of Danish publication	?1282. En gårdmandssön fra Hads herred, Frands Storm- gård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med en fattig husmandsdatter, der var fra samme sogn som hans fader. Hendes moder havde giftet sig med en fattig stenhugger, og da hun fik mange börn, så kneb det svært med føden til de mange munde. Da hun atter blev frugtsommelig tog hun sig for at gå 11 mil på sin fod ud til sin gudmoder, som hun var opkaldt efter, og som boede i Grenå, for at formå hende til at tage det barn til sig. som hun gik med. Gudmoderen var gift med pastor Bergenhammer, og han sagde: Hvad skal vi gjøre med barnet? ja, vi må jo tage det til os. Det blev en pige, og hun blev altså opfødt der. Som voksen kom hun ud at tjene og fik plads hos herskabet på Frisenborg, da hun nu var pænt opfødt. Her var det jo, Frands Stormgård tjente, og så blev han kjendt med den unge og nette pige, og de blev gift, og han fik mollen, som för er fortalt, Den molle lå ikke ret langt fra Hammel, hvor min fader var lærer, og da molleren hørte, at min moder var en datter af præsten i Præstholm, som havde læst med ham, så blev mine forældre og møllerens gode bekjendte, og det lod til, som han var glad ved bekjondtskabet. Så var der et år, vi havde sådan en dårlig rugavl, for den mængde ber- berisser, der var i egnen, havde helt odelagt afgrøden, og min fader gik da til mølleren og spurgte, om han ikke kunde for- strække kam med korn for resten af vinteren, han vilde love at betale ham for det til påske, men inden kunde han ikke. Møl- leren svarede ja dertil, og fader gav barn så en solv-potageske i pant for betalingen. Tiden gik, og da påske kom. kunde min fader ikke skaffe pengene, han fik ikke hold på dem inden pintse. Da han så kom og betalte og bad om at få sin ske, sagde møl- leren nej, den kunde han ikke få, nu havde han taget anden bestemmelse med den. Hvis pengene var kommen til påske, som aftalen var, så havde han selvfølgelig fået den, men nu var det en helt anden sag. Værdien blev vel trukken fra i betalingen, det véd jeg ikke, men så meget véd jeg, at vi aldrig mere fik skeen. Da min fader kom hjem til moder og fortalte, hvordan det var gået ham, græd hun og sagde, at det gjorde hende så ondt, for den ske havde bun arvet efter hendes forældre. Der blev nu, som ikke var sært, noget uvenskab imellem de to fami- lier, og de kom ikke sammen i længere tid Men senere blev det da bedre. Mollerens havde to börn. Sönnen fik mollen efter faderen og penge til. Men han blev forfalden og gik i armod. Datteren var en stakkel og gik ved krykker. Senere blev hun dog så dygtig, at bun kunde gå ved en stok, og så blev hun gift med en snedker i Silkeborg og boede der. Hun var dog ikke lykkelig. De var meget fattige, og efter mand- ens død kom hun på et hospital i Randers og døde der. Der blev altså ikke megen velsignelse ud af den sølvske. Madam J. S. M. Larsen, Stenderup.
Map