Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_H_00285

Story DS_02_H_00285

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DS_02_H_00285

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kastbjærg
Keywords associated with this story	nabo 2 syn 1 oldemoder 1 akkurat 1 skjorte 1 svinde 1 flæsk 1 lade 1 vågne 1 hænde 1 stærk 1 spids 1 stud 1 lam 1 forstå 1 plante 1 træt 1 del 1 enlig 1 oplyse 1 skred 1 øvrig 1 morfader 2 minde 1 retning 2 nytårsaften 2 bukke 1 undre 1 ulykke 1 levetid 1 lyn 2 spade 1 ramme 1 dræbe 1 mormoder 2 blik 1 ploje 1 sporg 1 daværende 1 folketro 1 ildløs 1 lysning 1 stof 1
Text of Danish publication	285. Min mormoder, som blev fodt i Ajstrup, Gjerlev herred, den nat, da Soreu Stoffer stjal Bossens flæsk, lige i midnatsstunden, kunde somme tider se mere end andre folk, og troede selv, at det kom af, at hun var et midnatsbarn. Således hændte det sig en nytårsaften, da hun havde været i byen og kom hjem, at hun, for hun gik ind ad doren, så ind ad vinduet for at se, om hendes moder endnu var oppe, og så da moderen sidde uden hoved med en bog i hånuen ved siden af kakkelovnen. Det er folketro, at den, som man nytårsaften ser uden hoved, dør inden næste nyt- år ; min oldemoder døde dog ikke dette år, men kort ind i det næste. En dag, efter at min mormoder var bleven gift og boede i Kastbjcerg, gik hun i haven og satte kålplanter; hun kastede et blik over i naboens have og så da naboen stå der ovre med hænderne på en spade og surrende vist ned i jorden. Hun bukkede sig ned for at sætte en plante og rejste sig igjen for at tale til ham, men da var han for- svunden. Siden hørte hun, at han den dag ikke havde for- ladt sin seng; han var bleven syg og d£de kort efter. Kort for hendes mand, min gamle morfader, døde, havde hun en dag lagt sig træt på sin seng, og da så hun, at min morfader stod op af sin og gik hen og slog omhænget for hendes seng til side og så vist ind over hende. Hun vilde sporge: «Tænkte du ikke, jeg var her?» men hun var som lammet og kunde ikke sige et ord. Hun undrede sig over, at hans skjorte var så hvid, og hans nathue så spids. Synet skred tilbage til hans seng, og så vågnede han og gav sig; da først forstod hun, at det havde været et syn. En aften længe efter kom hun fra sit daværende hjem ude i Kastbjærg kjær til at se ud i retning efter møllen. Da syntes hun at se et lyshav der ude, som om hele møllen var oplyst, eller der var ildløs; hun rejste sig og gik uden for doren for bedre at se, men så da kun et enligt lille lys i møllen. Men et par dage efter slog lynet ned i et hus, som lå akkurat i samme retning som møllen, men lidt længere borte, antændte huset, som brændte ned, og ramte også konen, som til dels lammedes for hendes øvrige levetid, medens en anden lyn- stråle dræbte manden, som var ved at ploje, og mindes jeg ret, den ene stud. Altså troede min bedstemoder, at den stærke lysning, var varsel for den ulykke. Karen Marie K.
Map