Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_H_00548

Story DS_02_H_00548

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DS_02_H_00548

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	storm 1 iblandt 1 våge 1 herfra 1 akkurat 1 blank 1 hænde 1 opdage 1 slæbe 1 forlade 1 forstå 1 bekjende 1 spå 1 forundre 1 ven 1 indtage 1 ordentlig 1 syne 1 danmark 1 underlig 1 skum 1 drev 2 krop 1 værelse 1 forekomme 1 grund 1 færde 1 tanke 1 derlig 1 stirre 2 legeme 1 blik 1 mus 1 norg 1 ladning 1 bælt 1 holland 1
Text of Danish publication	?548. Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælt- erne og indtage en ladning stort byg, og så til Holland. Efter at have forladt Danmark hørte vi i lang tid ikke noget til det, for det senere oplystes, at det, ramponeret af en storm, var sogt ind i en udhavn under Norge for at blive fortomret lidt. Derfra løb det ud igjen, og siden bar man intet hørt til det, så det må være gået under med mand og mus. Så havde jeg en nat et underligt syn, for drom var det ikke, jeg var vågen nok. Af tilfældige grunde lå jeg den nat ikke i sovekamret, men i en stue ved siden af. Som jeg ligger alhrbedst, synes jeg at se Kristen Jensen stå uden for sengen, akkurat som han gik og stod iblandt os, hans bekjendte blanke hat på hovedet, sid troje på kroppen og søstøvler på benene, men oven ud af stovlerne kvasede vandet, så det stod om benene som i et skum, medens ban med et forun- derlig vemodigt blik stirrede på mig. Det forekom mig, ligesom han vilde sige: «Forstår du mig?» Jeg blev ikke bange, men stirrede forundret og vemodig på ham, for det faldt mig ind: «Herre Gud! skulde han virkelig være dod, og nu vil give mig sin hedenfart til kjende.» Denne tanke faldt blytung på mig, og jeg kunde ikke sove. Jeg stod op v og gik frem og tilbage i værelset. Min kone kom nu op og spurgte, hvad der var på færde, men jeg beroligede hende. Så faldt det mig ind, at de gamle folk havde talt om her ved havet, at når såden noget hændte, var det et lig, der var drevet i land, og som vilde have, at man skulde komme og slæbe det op, for at det kunde blive ordentlig begravet. Jeg gik da ned til stranden og tænkte: «Herre Gud! mon jeg da skal finde hans dode legeme ligge i havskummet.* Jeg gik frem og tilbage, men der var intet at opdage, og jeg gik da hjem igjen, endnu for det var bleven dag, med overbe- visning om, at Kristen Jensen var dod. p. Uhrbrand.