Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_J_00341

Story DS_02_J_00341

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DS_02_J_00341

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Åle
Keywords associated with this story	stille 1 nævne 1 mærkelig 1 mark 1 jordisk 1 tyk 1 sikkerhed 1 sted 2 forlade 1 handel 1 nærme 1 kone 1 råb 1 stemme 1 mærke 1 betyde 1 begivenhed 1 brat 1 varm 1 fuldkommen 1 sjæl 1 rede 1 stund 1 trænge 1 uagtet 1 lor 1 tilbagevej 1 frygte 1 kræmmer 1 betydning 1 gjenganger 1 mild 1 snefog 1 stole 1 sadle 1 endelig 1 afte 1 ernære 1 januar 1 kræmme 1
Text of Danish publication	?341. I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræm- mer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes dromme plejede at have betydning. Manden stillede hende dog til freds og red, idet han sagde, at han var fuldkommen kjendt med vejen, og det var jo mildt i vejret. Men på tilbagevejen gav det s trængt vejr og et tykt snefog, og uagtet han stolede på sin sikkerhed i at kjende vejen, må han dog snart have mærket, at han ikke længere vidste, hvor han var, ti han skal have nærmet sig Ale by, men derefter mistvivlet om at være på rette vej og stilet ind over Bjærges marker. Her red han nu omkring i afte- nen og natten. Ingen steds ojnede han vej, ingen steds så ban lys. «A, så hjælp mig dog!» råbte hau i sin angst, «hjælp mig! om I ikke vil for min egen, så for min kones og små boms skyld !» Dette råb blev hørt, men ingen vilde stå op af sin varme seng, og somme frygtede vel for, det var en gjenganger. Kort sagt: ingen kom ham til hjælp, og efter at ban endnu eu stund havde redet om, standsede han, og man fandt barn næste morgen liggende død med hovedet hvilende på de korslagte arme. Det var nu ret mærkeligt, at ban varede for sig for sin død; ti i samme nat hørte folkene på Bjærge en stemme, som råbte «Niels!» og atter derpå: «Niels Nielsen!» Det var nemlig haus navn. De kunde aldrig vide, hvad denne kalden skulde betyde, men ved dagen efter at høre om den sorgelige begivenhed kom de efter, at det må have været Niels Kræmmer selv, der ved at nævne sit navn varede om, at hans sjæl nu var ved at forlade det jordiske. Fortalt af hans enke ved Th. Fenger.
Map