Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00421

Story DS_01_0_00421

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00421

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Årup
Keywords associated with this story	råbe 2 rage 1 bjærgfolk 1 omgang 1 svinde 1 minut 1 lomme 1 davre 1 opdage 1 meldmad 1 fure 2 klar 1 plov 1 skjære 1 mærkelighed 1 fylde 1 ovn 1 tvivle 1 råge 2 ovnrage 2 løs 1 made 1 barndom 1 brugelig 1 dele 1 indfinde 1 kovring 2 nabogård 1 opleve 1 tømrer 1
Text of Danish publication	?421. Der er en gammel mand her i byen, som ikke kan lide, at nogen ytrer tvivl om bjærgfolkenes tilværelse. Han er lige så forvisset derom som om sin egen. Følgende har han selv oplevet: Årupgård var i hans barndom delt i to gårde, Sønder- og Nörre-Arup. Hans fader boede på den sidste. En dag var han og faderen ude at plöje vesten for gården, og han kjørte plov for faderen. Plöjemarken skrånede op ad bakke til en kjæmpehöj, der nu er for- svunden. Så, da de kommer op og skal til at vende ved höjen, opdager drengen en ovnrage i furen, og denne ovn- rage var der ikke for få minutter siden. Faderen tager den op, og det viser sig, at hovedet sidder løst; derfor tager han et söm, han har i lommen, og tømrer det fast med. Han lægger atter rågen i furen og plöjer videre. Da de så kom til stedet igjen den næste omgang, var rågen borte, og i dens sted lå der en stor kovring (halvkugleformet brød). Denne tager faderen og skjærer i stykker, og den viser sig at være fyldt med hestehår; han gav hestene hovringen at æde. Denne kovring var fra bjærgfolkene, for det manden havde gjort deres ovnrage io stand. For manden i nabogården, Sønder-Årup, vilde det gå tilbage. Der var nemlig den mærkelighed ved det, at de kunde aldrig få mad nok på bordet; hvor meget der end blev sat ind, den gik altid til og kunde endda knap for- slå. Manden får da endelig på en måde fat i en bjærg- mandshat, og da han sætter den på en dag ved bordet, fandt han, at det var ikke så sært, maden gik til, ti der sad ikke mindre end ti bjærgfolk ved bordet og spiste med. Når der nemlig blev kaldt til davre, unden eller meldmad, blev der råbt på folkene fra rålingshuset, og da denne lå meget langt fra yderhusene, som brugeligt var den gang, så måtte man råbe höjt, og bjærgfolkene kunde da høre det oppe i höjen, hvorfor de også indfandt sig til spise- tiderne. Men siden den dag, de var blevne opdagede, kom de aldrig mere, og nu kunde manden klare sig. Joh. Skjoldborg, Kollerup.
Map