Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_00584

Story DS_03_0_00584

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Churches and their construction. Monasteries, holy springs, etc. / Kirker og deres opbyggelse. Klostre, hellige kilder, m. m.
Publication ID	DS_03_0_00584

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Onsbjærg Pilemark
Keywords associated with this story	væg 1 bryst 1 kor 1 nordre 1 kirke 2 pen 1 bymand 1 smuk 1 tal 1 præke 1 villig 1 finde 1 tynd 1 omtale 1 klint 1 ansigt 1 skjæg 1 mening 1 male 3 strandbred 1 by 1 svar 1 uheldig 1 hænge 3 dyppe 1 forhindre 1 kors 6 stund 1 foretage 1 forholde 1 gavl 1 samsø 1 vandhul 1 bevare 1 hellig 8 hin 1 altertavle 3 døbe 3 venlig 1 skjæv 1 lange 1 salt 2 vistnok 1 vidne 1 kristendom 2 forandring 1 tilmed 1 afsides 1 oprindelig 1 oprindelse 1 tavle 5 indskrift 2 eftersom 1 menighed 1 foregive 1 anbringe 2 formand 1 betjent 1 feilberg 1 fersk 2 tilhører 2
Text of Danish publication	584. Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de störste byer, og her begyndte han at undervise. Han havde snart fået samlet en del tilhørere og en lille menighed og var også kommen så vidt med dem, at han havde fået rejst et kors på en höj osten for byen, som endnu den dag i dag kaldes Korshöj. Men de gamle hedninger i byen var misfornøjede med, at han havde den frem- gang blandt bymændene, og snakkede så sammen om, hvordan de skulde få det forhindret. De blev da enige om, at de vilde anstille dem, som om de også gik over til kristendommen, og var meget ivrige tilhørere af ham. Da de nu havde fået ham i den mening, forlangte de, at han skulde døbe dem. Men eftersom de för havde været så ivrige modstandere af ham, sagde de, at de ikke var for at lade sig døbe oppe i byen og have så mange vidner til det, og derfor vilde de helst, at det skulde ske på et afsides sted, nemlig nede ved den hellige kilde. Det var han også villig til og fulgtes så med dem derned og döbte dem. Men da de nu var döbte, gjorde de ham det spörgsmål, om det ikke kunde være lige så godt at blive döbt i salt vand som i fersk vand. Man véd ikke, hvad han dertil svarede. Men så sagde de, at nu havde han döbt dem i fersk vand, nu vilde de døbe ham i salt vand, og så tog de ham og trak ham ud i havet og dyppede ham der op og ned så længe, til han var af med livet. Det kors, der endnu hænger oppe på tavlen i kirken, førte han altid med sig, og da han nu var død, førte de ham ind til strandbredden og lagde ham der med korset på brystet. Her blev han senere funden og be- gravet oppe ved kirken. Men da de to korhvælvinger er senere til- byggede, omtr. 1583, findes hans grav nu i selve kirkens kor. Den hellige mands kors har været den gamle oprindelige altertavles hovedprydelse. Da kirken blev udvidet, fik den en ny og större altertavle, og sølvkorset er da blevet anbragt på den sorte tavle, hvorpå det endnu hænger, og den nuværende indskrift er da malet på den på grundlag af det gamle sagn. At sagen forholder sig sådan, kan ikke betvivles, så meget mere som indskriften er malet af den samme, der har malet altertavlen, og de bærer begge samme års- tal. Korsets tavle blev anbragt ved siden af altertavlen på den nye östre gavl, hvor den hængte indtil 1846 eller 47, da den blev flyttet til den nordre væg, hvor den endnu hænger. Sagnet tilföjer, at den præst, som lod hin forandring foretage med korset, siden den stund ikke var menneske mere. Den hellige mand har vistnok været kirkens skytspatron, men navnet er glemt, og mindet om ham er kun bevaret under navnet af den hellige mand. Der siges, at hvis nogen forandrer noget ved tavlen eller gjör den anden uskjel, så viser den hellige mand sig for kirke- betjenten som i et drömmesyn, og han véd straks, at det er ham. Min formand har fortalt mig, at han har vist sig for ham. Da den för omtalte hovedreparation fandt sted i 1847, blev tavlen hængt på et uheldigt sted oppe ved alteret, og tilmed hængte den skjævt. Så viste han sig. Da jeg kom her til, bestræbte jeg mig for at få den til at hænge på den plads, den nu har, og fik den til at hænge lige. Så viste han sig for mig. Han havde sort hår, et rundladent ansigt, tyndt skjæg, kunde være en 30 år og var i det hele en rigtig smuk mand, og han så helt venlig ud. Så var der en præst her, som hed Feilberg, han fik i sinde at tage korset hjem, idet han foregav, at det skulde fæstes noget bedre. Dette skete dog ikke, og der gik et år eller to. Men da viste den hellige mand sig igjen for mig. Han stod ligesom vred og ophidset for mig, og hans hår stod lige i vejret. Jeg kunde nu ikke gjøre noget ved korset, men så havde vi en provst, der en dag spurgte mig, hvor dette var. Jeg nølede med svaret, men da han for- langte ren besked, svarede jeg, at jeg sidst havde set det paa præstens skrivebord. Så kom korset her op igjen, og det er her endnU. pens. lærer h. sørensen, onsbjærg.
Map