Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_01209

Story DS_03_0_01209

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DS_03_0_01209

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gårbo
Keywords associated with this story	styrte 1 leve 1 herregård 1 jamre 1 klæde 1 skrald 1 eje 1 følge 1 udbryde 1 latter 1 ryste 1 dreje 1 vold 1 svin 2 vild 1 ønske 1 ske 1 klar 1 mægtig 1 synge 1 bund 1 rulle 1 vove 1 stakkel 1 folkemund 1 sorg 1 selskab 1 berede 1 leje 1 lyde 1 barndom 1 bede 1 ile 1 ende 1 rædsel 1 voks 1 kapellan 2 kappe 1 tårn 1 tæt 1 borg 2 gårdbo 1 sø 1 ridder 1 støvet 1 vindebro 1
Text of Danish publication	1209. IRåbjærg sogn, langt imod nord, lä i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet höjt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den gamle bedste- moders natdragt, trak kappen godt ned om hovedet og lagde så svinet i en seng med tætte omhæng for, lukkede for vinduerne og sendte bud efter borgkapellanen, at han måtte komme straks for at berede den gamle bedstemoder til døden hun var meget syg. Kapellanen kom med sine medhjælpere. De istemte bönner og vigilier for den døende, medens herren og hans selskab stod om sengen som i den dybeste sorg, og herren, når svinet gryntede, ligesom hulkende udbrød: "A, min stakkels moder, hvor hun er syg, hvor hun jamrer sig!" Endelig kommer kapellanen for at lægge hostien i den døendes mund og ser da med rædsel, hvad det er, der ligger i sengen, og som de har sunget og bedt over. E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 16 Han styrter ud, fulgt af sine hjælpere, medens herrernes skrald- ende latter lyder efter dem, iler over vindebroen, vender sig om mod borgen og, idet han ryster støvet af sine födder, forbander den og ønsker, den må udslettes af jorden med alt, hvad den indeholder. Og hvad sker: borgen drejede sig rundt og sank i jorden, og hvor den stod, rullede en mægtig sø sine vover. I meget klart vejr kunde i lange tider borgens tårne og tinder skimtes på søens bund. Så vidt sagnet fra min barndom. Nu er søen udtörret, og græs vokser, hvor dens leje var. katr. hoec-höyer.
Map