Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_01211

Story DS_03_0_01211

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DS_03_0_01211

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Glue mose
Keywords associated with this story	himmel 1 dvale 1 beboer 1 gjæst 1 kor 1 glide 1 svin 1 forlade 1 løfte 1 vild 1 fod 1 ovenpå 1 råb 1 knæ 1 hurtig 1 omgive 1 fortumlet 1 fylde 1 drikke 1 næppe 1 alskens 1 vinde 1 skum 1 rå 1 hvormed 1 nødig 1 herskab 1 usædvanlig 1 dets 1 ugudelig 2 slot 2 hvorefter 1 borg 1 runge 1 forbande 1 streg 1 berette 1 øve 1 pønse 1
Text of Danish publication	1211. Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen större glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog usædvanlig vildt til på gården. Herren og hans gjæster havde drukket tæt, og borgen rungede af deres ugudelige stöjen og råb. Så fandt de på at fylde et svin med brændevin, så det lå som i en dvale; derefter lagde de det i en seng og bandt det noget om hovedet. De sendte da bud til præsten, at han skyndeligst skulde komme og berette en syg, der lå døden nær. Præsten kom også, hvor nødig han end ellers satte sin fod i det slemme slot. Den stöj, hvormed han blev modtagen af de rå sviregaster, så vel som den dunst, der slog ham i møde fra svirelavet, gjorde ham så fortumlet i hovedet, at han ikke mærkede bedrageriet, för han vilde give svinet ob- laten. I sin retfærdige harme løftede han hænderne mod himlen og forbandede slottet og dets ugudelige herskab, hvorefter han hurtigst mulig forlod gården. Næppe var han kommen over vinde- broen og satte foden på fast land, för slottet sank i jorden, og vandet bruste frem over det, så skummet stod höjt i vejret. Præsten sank til jorden på sine knæ. Da han rejste sig fra bönnen, så han noget glide hen mod sig ovenpå vandet, og da det nåede land, så han, at det var det tlöjelstæppe, hvorpå han havde lagt berettetöjet, som han havde glemt at tage med sig. Tæppet blev siden brugt som alterklæde og skal have gjort tjeneste som sådant, til kirken fik sit nuværende kor.
Map