Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_01247

Story DS_03_0_01247

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DS_03_0_01247

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lerup sø
Keywords associated with this story	dyne 1 gjæst 1 bande 1 synke 1 ryste 1 mørk 1 so 2 stol 1 møde 1 sut 1 tumle 1 skod 1 nægte 2 skikke 1 krop 1 lette 1 tvinge 1 ture 1 va 1 ugudelig 1 skjule 1 vægre 1 sakramente 2 væddemål 2 alterbog 1
Text of Danish publication	1247. Der er en sø oppe i Lemp, hvor der var en gård, og på den skal have boet en, som hed Terkild Lerup, han havde mark, som søen nu er. Han drak og tumlede og havde så mange svirebrödrc alle stedens. En gang sagde de til ham: "Du er også en ugudelig krop, der sådan bander og turer." Ja, da skulde han vise dem, at præsten nægtede ham ikke at gå til al- ters. De slog væddemål om det, og han møder i kirken så fuld, så fuld. Så siger præsten, at han vilde ikke give ham sakramentet, for det var han uskikket til. Altså tabte han væddemålet. Ja, så skulde han vise dem, at han skulde få noget andet lige af præsten. Så skikker han bud efter, at han skal komme og be- rette ham, han er så syg, og han får en so i sovekammersengen og lagt under dynen og hyllet godt ned. Præsten kom også og blev ført ind i kammeret, hvor soen lå, mens gjæsterne skjulte dem i en krog. Så bliver præsten vacr, hvad det var, og da han nu nægtede at give soen sakramentet, sagde Terkild Lerup, at han skulde lære ham til det. Præsten vægrede sig, og de andre kom frem og vilde hjælpe Terkild at tvinge præsten. Da de nu var komne frem allesammen, begyndte huset at ryste, og gulvet lettede sig med det samme, mens jorden skod sig i dynger og volker. Præsten rendte nu ud* og blev ved at rende, så længe han var på Terkild Lerups mark. Han rendte på fast jord hele tiden, men så snart han var kommen af det, så var det vand. Så vilde han vende sig og se tilbage, og da så han en mørk ting, der kom svömmendc på vandet hen efter ham. Han blev stående og blev nu vaer, at det var den stol, hvorpå alterbogen lå, den havde han glemt. Da han tog bogen, sut også stolen, og alt både huse og hövder var sunken, og sådan blev Lerup sø til. johanne marie kristensdatter, soheden.
Map