Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_01370

Story DS_03_0_01370

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DS_03_0_01370

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Katholm
Keywords associated with this story	gård 1 væg 2 plet 1 plage 1 stille 1 smide 1 skrige 1 småfolk 1 lykkes 1 herfra 1 forved 1 hente 1 tælle 1 gribe 1 svær 1 synke 1 ø 2 mellemrum 1 arbejde 1 lave 1 bide 1 kat 4 opholde 1 bonde 1 toskilling 2 pæn 1 sejle 2 kurv 1 true 1 rotte 4 levning 1 mur 1 hård 2 kjæl 1 formodentlig 1 dristig 1 flaske 2 vin 1 betyde 1 slægt 1 flyde 2 begrave 1 skilt 1 flyver 1 forinden 1 bløde 1 ryk 1 spise 1 forrette 1 værelse 1 lukker 1 stige 1 værsågod 1 hug 1 kvart 1 skipper 1 foruden 1 aflevere 1 beret 1 legeme 1 trappe 1 gjenne 1 båd 1 bestemmelse 1 gjent 1 sælger 2 blodplet 1 sø 2 putter 1 fordums 1 kjøber 1 møl 1 farvet 1 man 1 ruske 1
Text of Danish publication	1370. I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst töj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det töj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være så hårde, indtil den tid kom, de skulde her fra. Men så havde fruen givet sig hen til den Slemme og havde gjort bestemmelse med ham, hvad dag han skulde have hende. Da dagen nu kom, sendte hun hendes pige ned i vinkjælderen efter to flasker vin. Pigen bad om at blive fri, da hun ikke var så meget dristig, men der var ingen snak, af sted måtte hun. Da hun kommer op med vinen, siger fruen til hende, om hun ikke så noget nede i kjæl- deren. Hun svarede nej. Lidt efter siger fruen til hende igjen, hun skulde gå ned efter et par andet flasker vin. Da hun kommer derned, bliver hun forskrækket, for der stod et lys og brændte på et rullebord, som var der nede, men andet så hun ikke. Det for- tæller hun nu fruen, da hun kom op igjen. Noget efter skulde pigen hente vin tredje gang. Da hun så kommer derned, sidder der en mand nede ved bordet med en bog for ved sig, og han siger til pigen, om hun vilde nu forrette det til hendes frue, at hun skulde værsågod at komme, for nu var det tiden. Hun kom- mer så op og beretter fruen det. Fru Mette laver sig så til at gå og stiller sig an forved trappen. Da hun nu kommer der midt for, siger hun til pigen, te hun skal skyde på hende. Det vilde pigen ikke godt, men må jo til det, da fruen truede hende til at gjøre det. Så flyver hun ned og kan ikke bare sig for at skrige, for der står han neden for og griber lige midt på hende og klem- mer hende op mod væggen og tager der livet af hende. Der bliver så en blodplet, som var der indtil for 30 år siden. Min fader arbejdede som bødker på gården, og han viste mig de pletter i den kjælderhals; det er, ligesom man kan sætte fem fingre på væggen, og der foruden er mange andre blodstænk. De har hugget et helt kvarter af muren for at få dem væk, men det lykkedes ikke. Levningerne af hendes legeme blev nu begravede af hendes slægt, som skik og brug er. Efter hendes død blev manden mere blød af sig og gav bønderne en hel del, for det de havde lidt under hende. Nogle år efter blev han dødssyg og skiltes så også herfra. De havde kun en eneste sön, og forinden manden døde, kaldte han ham ind til sig og gav ham hele arven. En tid efter blev det sådan på gården, at ingen kunde være der for spøgeri, og ingen turde være der. Så sælger sönnen gården, og da han har fået pengene for den, rejser han hans vej. Men nu kom det ham for, te det var syndige penge, han gik med, og dem vilde han ikke have. Altså går han ned til havet og sejler ud i en lille båd, smider så hele summen i havet og beder Vorherre, at alle de penge, der var uretfærdige, måtte synke, men alle de ret- færdige flyde oven på. Så var der ikke flere, der flød, end en gammel toskilling, de andre sank. Den tager han og putter til sig, og nu havde han ikke flere penge end den. Derefter tager han til søs. Den dag han kom med fartöjet, var han bleven tør- stig og gik ind i et lille hus for at få lidt at drikke. Inde hos de småfolk var en to, tre pæne katte. Han spörger dem, om han kunde ikke få den ene af dem, for han vilde gjærne have den med til søs. Jo, de vilde gjærne af med den, da de havde for mange, og så giver han hans toskilling for den kat. Nu rejser han. I det mellemrum han er borte, måtte den nye ejer af Kat- holm ned til præsten og have ham til at mane fruen ned, da han heller ikke kunde være på gården. Præsten maner hende så ned i engen, der er lidt uden for gården, og der blev sat en svær egestötte ned over hende; den står der formodentlig endnu. Jeg har været ved den og set den. Så snart der var noget, der tog ved den og ruskede, var der også noget, der råbte: "Ryk hårdt!" Så skal vi høre, hvordan det gik med sönnen og hans kat. Da han nu sejler, kom de på en stor o, hvor skipperen lander, og de kommer i land et sted og kommer ind i et hus, hvor de skal have noget at leve af tillige med folkene. Mens de sidder og spiser, sidder folkene ved bordet med en bitte kjæp. Han ser på dem og kan ikke forstå, hvad det skal betyde. Det viste sig dog snart, hvad der var ved det; der var så mange rotter, at de gik op og spiste med folkene, og de skulde sidde og gjenne dem væk med den her kjæp. Så spörger han, om de er sådan plaget med de dyr over hele øen. Ja, de var. Ja, da havde han en kat om bord, og når den kom, skulde der ikke komme en rotte i stuen, så længe den var der. De vilde jo ikke tro ham, for sådant et dyr havde de aldrig hørt sige af; men han henter katten og kom- mer med den i en kurv og lukker den ud. Den springer på rotterne og bider dem den ene efter den anden, og et öjeblik efter var der ikke en rotte at se i hele værelset. De spörger, om de ikke kunde få det dyr at kjøbe. Nej, ikke endnu. Men han vilde opholde sig lidt der, for han kunde se, at katten var med killinger, og så kunde der blive mere ud af det. Den fik killingerne, og så bød folkene på øen ham så meget for de katte, at det var magesløs. Han sælger dem og får så mange penge, at han rejser hjem og kjøber Katholm tilbage for de penge, de var erhvervet på retfærdig måde. Siden blev gården kaldt Katholm sådan hed den ikke først for det den er kjöbt for en kat. bødker chr. kajsen, udby.
Map