Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00517

Story DS_01_0_00517

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00517

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjølby
Keywords associated with this story	nisse 1 dværg 1 trold 1 bord 1 gjæst 2 dige 1 fruentimmer 1 konge 1 hat 1 folge 1 dristig 1 made 1 dandst 2 fær 1 goddag 1 hjordedreng 2 kokkepige 1
Text of Danish publication	?517. I Målbjcerg boede en nisse, der var konge over en stor del af bjærgfolkene her omkring. Så var der stort bryllup i Kjølby. Den gang folkene var komne fra kirken og skulde til bordet at spise, så kom nisserne. Da folkene var taget til kirke, lå der en hjordedreng ude ved siden af bjærget, og han hører, der bliver sådan dumren der nede, og de råber: "Tag mig min hat, tag mig min hat!" Nu var det en dristig dreng, den samme hjordedreng, og han råbte: "Tag mig også én !" Så svarer de: "Der er ikke andre end faders den gamle." - "Ja, tag mig den.* Så Hk han hatten på, og så kom dwarrene jo op, og de går til Kjolby, men drengen folger med, for han tykte jo, han kunde lige så godt gå, som de kunde. Da de kommer ind i bryllupsgården, var gjæsterne ved at gå til bords. Dværg- ene stak dem op imellem gjæsterne, hvor de fandt for godt, og så begyndte alle at spise. Men maden blev for lidt, og kokkepigen kunde ikke forstå det, for hun havde lige så meget her som alle andre steder. Så blev de fær- dige til at skulle dandse. Troldene kom ind i dandse- stuen tillige med de andre, og de dandste med deres egne fruentimmer. Da folkene havde dandst en tid, kom de til at slå hyrdedrengens hat af, og så stod han der inde i hans gamle klæder. Nu vilde de jo have at vide, hvordan han var kommen der, og så fortalte hau det, men han kunde ikke forstå, hvi de ikke kunde se ham. Den gang han gik hjem til gården, sagde han goddag til de folk, han kom forbi, og de så efter ham, men kunde ingen ting se. Det kunde han jo heller ikke forstå. Thomas Jensen Nörgård, Næsborg.
Map