Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00541

Story DS_01_0_00541

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00541

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Snave Martofte
Keywords associated with this story	banke 1 væg 1 bod 1 leg 2 fordum 1 ungdom 1 hort 1 udgrave 1 hakke 1 ryste 1 lave 1 smuk 1 fy 1 omtale 1 ten 1 adskillig 2 mægtig 1 hose 1 stemme 1 oprejse 1 bestå 1 danmark 1 folge 1 vin 1 sen 1 dannet 1 jævn 1 hænge 1 krybe 1 udtryk 1 forklæde 2 brede 1 snar 1 der 1 rude 1 give 1 barselfærd 1 glas 1 hob 1 landevej 1 laud 1 lor 1 mar 1 naboby 1 naturlig 1 overstå 1 rest 1 skruptusse 1 smal 1 svide 1 udvendig 1
Text of Danish publication	?541. På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den höjt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laud- stykker mellem vejen og vandet mægtige gravhöje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til en stor meget jævn, rimd höj, der ligger på en naturlig hakke ved Martofte. Den bærer navnet Moseshöj, og i den findes en nu udgravet "gangbygning", der er en af de störste og smukkest byggede i Danmark; den består af et kammer, der er 32 fod langt og 7 fod bredt, og én til dette før- ende gang, som er 22, 23 fod lang; den er så höj, at man kan gå omtrent oprejst der inde, og væggene og loftet er over alt dannet af höje, smukt tilpassede sten. Om denne höj findes adskillige sagn. Der fortælles, at den om nat- ten står på gloende pæle. Og af gårdmand Lorens Niel- sen i Martofte er fortalt folgende: En gang gik ungdom- men fra Martofte til nabobyen Snare for at lege jul. Da de kom forbi Moseshöj, råbte en ung karl, der vilde være rask på det, op til höjen, om bjærgfolkene ikke vilde med til juleleg. Nu horte de en stemme i höjen: "Mose, giv mig min rode hose, jeg skal med de Martofte drenge til Snave at lege levj (udtryk for juleleg).* Martofterne gav sig nu til at løbe, men bjærgfolkene efter dem. Martofterne nåede dog lige at komme igjennem Snave vangeled i det öjeblik, bjærgfolkene tog i det udvendig, og når man er kommen igjennem vangeleddet, kan bjærgfolkene ikke gjøre én noget. Af samme mand og af en anden, hvis moder tjente hos den kone i Snave, der omtales i sagnet, fortælles vi- dere : En kone i Snave gik en dag hen ad vejen til Mar- tofte og siger da hen for sig, just som en skruptusse krøb over vejen. "Du laver nok snart til baisel". Om aftenen banker det på ruden. Det er bjærgmanden fra Moseshöj, der vil have konen med hjem for at hjælpe hans kone ved hendes barselfærd, og af sted måtte hun til Moseshöj. Da barselfærden var overstået, bod bjærgmanden hende et glas vin; men hun lod det løbe ned over sine klæder, og de var også straks svedne af på de steder, hvor vinen kom. Så gav han hende en hob sten i forklædet og fulgte hende uden for. Men hun var jo, lige til hun rystede, og livet sad hende i halsen. Så snart bjærgmanden var borte, smed hun stenene og rendte hjem. Lidt s mul af dem var lige godt blevet hængende ved forklædet, og da hun næste dag tog det frem, sad der guldkorn på det. J. E. Boesen, Sorø akademi.
Map