Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_02325

Story DS_03_0_02325

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DS_03_0_02325

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	nabo 1 dag 1 aften 2 rig 1 gælde 1 tælle 1 vælte 1 nøgle 2 lomme 1 tung 1 begynde 1 mening 2 del 1 derunder 1 kampesten 1 aftale 1 frygtelig 1 brede 1 kaste 1 tænke 1 tale 1 stød 1 somtid 1 skrin 5 lempelig 1 mi 1 klog 1 part 3 stenkiste 1 pust 1 vejrlig 1 ejendom 1 lettelig 1 silkeklæde 1
Text of Danish publication	2325. Der var en mand, der havde på sin ejendom en höj, som lå tæt ved en vej, og på den kunde de tit se lys om aftenen, ja, de mærkede endog somtid noget sort gå og fusle omkring ved den. Så solgte manden en part af ejendommen, men beholdt selv et stykke, som den höj var på. Den ny mand får også at se cn nat, at der stod lys på höjen, og han havde et par gange för været med til at tage penge af sådanne höje og var forsögt i den ting. Han går da hen til den anden og siger: "Hør, mand! du er vist rigere, end du véd af at sige." "Hvordan mener du det?" "Jo, det er den höj; a har set lys på den, og der må være guld, som skal for dagens lys." "Ja", siger manden, "måske det er din mening, at der skal kastes efter det, a har tænkt på det samme, men a har flere gange set noget sort fusleri der omkring, ligesom det kunde være en hund, og derfor tör a ikke komme i lag med det, a er ræd, det er den Slemme selv." "Ja, det skal a nok få magt med, lad os give os til at kaste den første nat, det bliver godt vejrlig." Det bliver aftalen, og manden, der ejede höjen, for- tæller det til sin kone. Så siger hun: "Han er klogere, end du er, du skal passe på, han narrer dig ikke og får pengene." Nu gik der nogle aftener hen, og manden begyndte at blive lidt mis- tænkelig ved den anden. Han går da op til höjen om dagen for at se, om der var kastet i den, men det var der da ikke. Så taler han til den anden, om det var hans mening at få höjen kastet ud. Ja, det var, men det havde ikke været vejr til det, det gjaldt jo om at kunne gå det igjennem, når en fik det begyndt. Så et par aftener efter kom han, og de kastede et stød. De kom til en stenkiste, der var sat op af ene kampesten, og derunder var et skrin. Men der lå en bitte sort hund på skrinet med en nøgle i kjæben. Naboen tog nu et silkeklæde af sin lomme og bredte det ud ved siden, tog så lempelig ved hunden og lagde den på det. Derefter tog de skrinet, men frygtelig tungt var det, og de måtte give pust. Som de så tog ved igjen og vilde af sted, sagde hunden: "Havde du ikke taget mig så lettelig og lagt mig så blödt, så havde du ikke kommet så godt fra det." De bar nu skrinet hjem og skulde til at se, hvad der var i det. Nøglen havde de glemt at få med, og det var rede til at gå dem på med at få skrinet op, men endelig havde de den fornöjelse at se pengene vælte ud af det. Nu skulde de jo deles, men de vidste snart ikke hvordan, den ene tykte, den var nærest til den störste part, og den anden gjorde også. Så siger konen : "Da kan a sige jer råd til det, træk lod om, hvem der skal have de to parter!" Det skete, og så blev de rige begge to. fuip mikkélsen, rind.