Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_02418

Story DS_03_0_02418

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DS_03_0_02418

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hårup
Keywords associated with this story	stoppe 2 knække 1 kiste 1 forskrække 1 sige 1 konge 1 vælte 1 sølv 2 frelse 2 sejle 1 nem 1 rod 1 fod 2 ske 1 afstand 1 lig 1 sølvske 1 midtvej 1 sovekammer 1 svoger 1 hytte 1 næse 1 gjemt 1 lyde 1 gje 1 krop 1 kast 1 snakke 1 seks 1 hvorover 1 efterhånden 1 plan 1 voldsom 1 gren 1 knage 2 tilde 1 tilladelse 1 rydde 1 forklaring 1 nedgrave 2 havn 1 eg 2 stange 1 puddelhund 1 fjendtlig 1 kol 2 kanal 1 forvarte 1 kurant 1
Text of Danish publication	2418. En brøndmand der vester fra var med en mand, der sejlede med pramme til Randers, og de kommer til min svoger Udstrup, som ejede gården her, og beder om tilladelse til at grave i hans mark. Brøndmanden var en stor og færdig mand, og lad os nu give ham det navn Jens Kristian. Prammanden sagde, at han kunde se alt sølv og guld, der var i jorden. Som vi så sidder og snakker, tager vi to sølvskeer og gik med ud på marken, og så forvarte vi dem der. Da vi så kom ind igjen, sagde vi, at der var sølv gjemt et sted her ude. Manden gik nu ud og fandt skeerne; a var med til at se det. Så gav Udstrup dem lov til at grave. Der blev hentet flere læs buller fra Silkeborg, og de bullede dem ned. Endelig kom de til en sten, men så blev de så forskrækkede og turde ikke være i hullet længere. A havde en sön, som var nede i hullet, og han mærkede ingen ting til. Så stoppede de altså med arbejdet. Der var et hus nede tæt ved skoven i Gröndal, hunden derfra halsede så voldsomt en nat. Manden gik ud og sagde til den: "Kurant, kom ind, nu skal du ikke gå og være nar der længere." Men det var et bespotte- ligt ord, det skulde han ikke have sagt, for da han kom ind, blev der sådan en knugen og knagen og brasen i hans krop og i hele huset, at han kunde ikke være der inde længere. Så bad han til Vorherre, og da kom han over det. Noget efter kom der seks arbejdskarle fra Silkeborg derop, og de gjorde en indgravning fra foden af bakken og kom også ind til stenen og fik den vælt ud. Men om de fandt noget eller ikke, det veda ikke. Nok er det, de stoppede også med arbejdet. Endelig var der en mand fra Kjöben- havn, han bortsolgte alt hvad han ejede og drog her over og gav sig til at grave i den kol. Han havde set i en gammel bog der ovre, sagde han, at der skulde være nedgravet en skat der. Det stod nöjagtig i bogen, hvor den var. Der stod en eg a har ryddet stovnen af den og der skulde være otte alen fra roden og tilden første gren, derfra skulde måles en vis afstand som stod anføit i bogen, og så skulde skatten stå der i tre kister. Han gravede i to, tre år, og beboerne i egnen hjalp ham at kaste, men de sløvedes jo efterhånden. Så gik hans penge med, og han måtte holde op. Det var hans plan at kaste en kanal tværs gjen- nem höjen, men han kom ikke en gang midtvejs. Han begyndte ved foden af den ene side, og så sloffede de det ud. Min fader lå der inde i höjen en st.-Hans nat, og han hørte en vogn komme kjørende, te trosser og skaldepinde de knækkede og knagede, og lyden kom fra kollen, men ingen ting han så. Han kunde ikke gjøre mere forklaring. A har selv ligget der inde en st.-Hans nat, og der kom en stor sort hund op gjennem purrerne og kom lige hen og satte hans næse til mit venstre ben. A havde selv en stor sort puddelhund, men den lukkede a inde i mit sovekammer, da a drog af, og han var der, da a kom igjen, hvorover det ikke kunde være ham. "Kommer du der, Polle," sagde a, men den vendte sig lige fra mig og forsvandt i purrerne, så a véd ikke, hvad det var. Anders Holkenborg var med mig den samme aften. Der var tale om fra forrige tider, at der var en kongeløsen ned- kast der, og det var fra den tid vi havde sysselkonger. Den ypperste af dem boede på Silkeborg, og når de andre konger kunde frelse dem og komme til ham, så var de hyt. Men for at frelse hans penge fra de fjendtlige blev de efter sigende trans- porterede til den kol og der nedgravede. Der skal være sat to side- stykker af eg, to tveger og så et træstykke for hver ende, og så var der lagt stange tværs over. Der blev da et slags kammer, og pengene var sat ned i det tømmerkammer. Der er mange, der har set lys der inde på det sted, og a har selv set det. sören hansen, hårup.
Map