Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_02439

Story DS_03_0_02439

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DS_03_0_02439

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ulstrup
Keywords associated with this story	fortælling 1 spille 1 akkurat 2 skikkelse 4 nøgle 3 rum 1 vågne 1 bære 1 pille 2 mærke 1 danmark 1 uge 1 spøg 1 råde 1 lolland 1 jomfru 2 åbne 1 passer 1 spise 1 snakke 1 tænke 1 midnat 1 gods 1 snor 1 forvalter 2 skrin 2 seng 1 spil 1 slem 1 indmure 1 uforsigtig 1 frokost 1 bekje 1 derovre 1 enke 1
Text of Danish publication	2439. Forstråd Bangs bedstefader og så en formynder for enken på Ulstrup de rejste sammen fra Viborg til Randers. Så vilde formynderen ind og logere der på gården om natten. De skulde ligge på det grönne værelse. Man sagde nok, det var ikke så rele, som det skulde være der, men det brød de dem ikke om, og så skulde de ligge i samme kammer, for der var to senge. Så lidt over midnat ser formynderen, at der kommer en hvid skikkelse hen til ham ved sengen og siger til ham: "Gjör mig den tjeneste så snart som mulig at rejse til Paris. Idenne nat spiller min sön Ulstrup bort i hazardspil". Men det kunde dog reddes endnu, sagde skikkelsen videre, for hendes sön bar en snor om hans hals med en lille nøgle i, og så var der indmuret et lille pengeskrin i porten i den östre side af gården, til det skrin passede den nøgle. Der var så mange penge i, at de kunde løse gården ind igjen. Da skikkelsen havde sagt det, var den forsvund- en. Så vågner han om morgenen og spörger den anden, om han ikke havde mærket noget til skikkelsen i nat. Nej, han havde ingen ting hørt og slog det hen i spøg, det måtte have været en dröm, han havde haft. Så er han så uforsigtig, da de sidder og spiser frokost, at fortælle det, og både forvalteren og jomfruen var til stede, men han slår det jo væk og mener, at det er en dröm. Der går hele tre uger, og han er rejst til Randers, men han kan ingen ro få og går og tænker, at det er dog vist fejl ikke at gjøre noget ud af det. Så er der en person, han snakker med om det, og han skammer ham ud og råder ham til at sörge for den ting. Han får så bud med en anden, og han rejser og kommer til Paris. Da står sönnen færdig og vil rejse hjem til Danmark med nok en herre, der står og skal med ham. Ja, han kunde lige så godt bekjende det først som sidst, hvordan han havde båret sig ad, han havde spillet hans fædrenegods væk. Den anden spörger ad, hvad tid det var sket. Så passer det akkurat med den tid, som skikkelsen havde vist sig for ham. Men så spörger for- mynderen, om han ikke har en nøgle om hans hals. Det sagde han jo til. Ja, så kunde der være råd endnu, for sådan og sådan, der i den pille stod et pengeskrin, der kunde indløse godset. De rejser så hjem, og det første, de gjör, det er jo, de åbner den pille, men des værre, den gang de skal til at se: rummet var der, men skrinet var væk, og jomfruen og forvalteren var også væk, de var rejst over til øerne, men hvor det var, det har a nu ikke hørt, de havde kjöbt en ejendom derovre. Der kunde ikke blive mere ud af det, for han havde jo sagt, at det var en dröm. A har hørt den fortælling af en gammel kone fra Lolland, og min broder har høtt den i Ringkjøbing akkurat lige sådan.
Map