Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_02441

Story DS_03_0_02441

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DS_03_0_02441

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Højstrup Skavange
Keywords associated with this story	haj 1 hyrde 1 leg 1 nævne 1 eftermiddag 1 træffe 1 ungdom 1 inde 1 sikker 1 hue 1 endogså 1 samle 1 nem 1 søge 1 omtale 1 kjedel 1 del 1 syne 1 glo 1 betyde 2 knæbukser 1 blomst 1 guldpenge 1 skue 1 si 1 mangfoldig 1 sølvpenge 1 stodder 1 gade 1 klæder 1 vadested 2 ældgammel 1 egn 2 torsdag 2 madam 1 ledig 1 overtro 1 sandelig 1
Text of Danish publication	2441. Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Höjstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end böjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drömte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjöbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle sammen, at hvad vi drömmer tre torsdag nætter efter hinanden, det vil sikkert træffe ind, og han tog sig da for at rejse til Kjöbenhavn, men han döjede nok med at komme derover, for det var ikke så nemt den gang, som det er nu. Endelig kom han der, men der kom ingen lykke til ham. Sådan gik han traskende op ad én gade og ned ad en anden i mange dage. Nu traf det sig netop, at denne mand i sine ungkarledage havde tjent i præstegården, og at én af præstens dötre, som da var hjemme, nu var gift med en embedsmand, som boede på Kjöbmagergade. Hun blev opmærk- som på den stodder, der gik hver dag op og ned ad gaden, glo- ende på alt og på ingen ting. Hun syntes nok på klæderne, at han skulde være af hendes egn. Til sidst syntes hun"endogså at kjendestumperi (stymperen) i den hvide vadmelströje, de grönstribede knæbukser og med rød bunden hue som en gammel bekjendter. Hun lod da sin pige gå ned på gaden og kalde ham op til sig. Da han nu havde sagt, hvem han var, kjendte hun ham straks fra den tid, han tjente hos hendes fader, ligesom han også godt kjendte hende, da han fik hendes navn at vide. "Men hvad er nu hans ærende, Niels? jeg synes, han går her så ledig på gaden hver dag." "Ja, sier I, hr. madam, a hår dræmt, de a sku res te Kjöbihawn å fejj mi løk." "A, sådanne drömme har så mænd ikke det mindste at betyde, sådan har jeg nu drömt mangfoldige gange, at der ved hyrdernes gildehus nede ved vadestedet under sydöstre hjörne af den store sten skal være begravet en kjedel guldpenge, men sådant betyder sandelig ingen ting, det er blot overtro, Niels." Niels rejste nu hjem, men da den af fruen omtalte sten lå tæt ved hans hus, vilde han dog søge efter guldkjedelen og ganske rigtig, den sad der. Han fik nu så mange sølvpenge for sit guld, at han kjöbte Skavange, og derfor er denne gård en ældgammel selvejergård. Vadestedet blev kaldt og kaldes den dag i dag Guldvadet. Hyrdernes gildi hus kaldtesen lille jordhytte, som hyrderne til pintsen smykkede med lovværk og blomster, hvor sà egnens ungdom samledes om pintsedagens eftermiddag for at dandse og lege.
Map