Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_03_0_02454

Story DS_03_0_02454

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DS_03_0_02454

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gifte 1 bryde 1 eje 2 skrive 1 hilse 1 selvsamme 1 stryge 1 betaling 1 frelse 1 stol 1 travl 1 sum 2 hidtil 1 spøgelse 1 berygtet 1 masse 1 fly 1 miste 1 skjæg 2 mening 2 jer 1 skylde 1 almindelig 1 holde 1 betyde 1 rigdom 1 takket 1 rejse 1 tand 1 fatte 1 beholde 1 mangfoldig 1 dom 1 desuden 1 værelse 3 simpel 1 beslutte 1 uagtet 1 måtte 1 eftertid 1 spøgeri 1 uklar 1 undtagelse 1 mede 1 forskrækkelse 1 mindelig 1 slot 2 vej 1 beret 1 behandle 1 klog 1 behag 1 betegne 2 uens 1 sone 1 turde 1 vært 1 efterretning 1 gjæstgiver 1 spøen 1
Text of Danish publication	2454. Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sönnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han havde givet sig ud for. Så giver sönnen sig på rejsen omkring til alle dc kjöb- mænd, som han vidste skyldte faderen penge, for dog at få hold i dem. Men nu viste det sig, at han för sin død havde givet dem kvitteringer allesammen, for at sönnen ikke skulde få noget. Da han nu rejste hjem ad igjen, lå han under vejs på en gjæstgiver- gård, og der bliver han uens med gjæstgiveren om værelset, l.an syntes, det var for simpelt. "Ja, da har vi også bedre værelser", siger gjæstgiveren, og dermed beder han ham følge med ud i skoven til et slot, hvor der var skjönne værelser. Men sagen var, at der kunde ingen være på det slot for spøgelser, og flere havde mistet livet der ved spøgeriet. Det talte gjæstgiveren nu ikke om, for han var vred på karlen og tænkte som så, at det var ikke for meget til ham efter de fordringer, han gjorde. Da værten var gået, sætter han sig ved et bord, tænder lys og giver sig til at skrive. Lidt efter springer dören op, og der kommer én ind, som giver sig til at stryge en barberkniv og gjör tegn til karlen, at han skal sætte sig på en stol foran ham. Det gjorde han, og så gav spøgelset sig til at barbere ham på det halve hår og skjæg, lige det halve og ikke mere. Da det var nu besörget, flyer spø- gelset ham barbertöjet, tager ham af stolen, sætter sig der selv og sidder og ser på ham. Karlen kunde nok fatte hans mening og giver sig da til at barbere spøgelset på den selvsamme måde, lige det halve hår og skjæg. Da han var færdig, takkede spøgelset ham så mindelig, fordi han havde gjort den gjerning, ti nu havde han frelst ham. Han kunde nemlig ingen ro få i graven, for sådan havde han skamskjændt mange, mens han var levende, og nu havde han måttet gå igjen og skulde gå der så længe, indtil der kunde findes én, som vilde behandle ham på samme måde igjen. Men det havde hidtil ingen turdet, alle de, der havde været der, var døde af forskrækkelse, og slottet var blevet så berygtet, at ingen turde komme der. Derfor havde gjæstgiveren fået det, men nu kunde han hilse ham, at der for eftertiden kunde komme og være der, hvem der vilde Det beretter han nu gjæstgiveren om morgenen, og han blev så glad ved den efterretning, at han gav karlen en sum penge til belönning, og snart efter solgte han slottet for en god betaling. Derpå rejste karlen videre og kom hjem lige så fattig, som da han rejste ud, med undtagelse af den sum, som gjæstgiveren havde givet ham. Men så kunde han aldrig sove om natten. Hver gang han fik søvn i öjnene, drömte han om en stor bro og syntes, at der lå sådan en uendelig masse penge der på broen, desuden kom det ham altid for, som de penge, han drömte om, var hans egne. Endelig beslutter han sig til at rejse derhen for at se, om der også virkelig skulde være noget om den dröinmen. Han går og går ved den bro, men kan ingen penge finde uagtet al hans leden. Som han gik på tredje dag der på broen, kommer der én til ham, som havde lagt mærke til hans adfærd, og spörger ham ad, hvi han gik d.r sådan på den bro bestandig. Så fortæller han om hans drömme, og hvor- dan han kunde ikke sove for de penge. "A", siger den frem- mede, "er du ikke klogere end at bryde dig noget om drömme, jeg har også haft travlt med dem og har lige så mange nætter drömt, at i den have, som din fader har ejet, skulde der være en kiste gravet ned med så mangfoldige penge i under et træ", som han så nöjere betegnede ham, "men hvad skal man sige om sådant noget? det har vel ingen ting at betyde." Da sö nncn hører det, rejser han straks hjem og går hen til den mand, som lians faders hus og have var bleven solgt til, da han var død, fordi der intet fandtes efter ham, og sönnen ikke kunde beholde ejen- dommen. Af ham får han lov til at grave i haven under det træ, som var blevet ham betegnet, og som godt nok fandtes der. Der finder han så al hans faders rigdom, som denne havde gravet ned der, for at sönnen ikke skulde få noget af den. Da det nu var hans retmæssige ejendom, fik han kisten med pengene og blev således til en holden mand. jens povlsen, tværmose.