Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00023

Story DS_04_0_00023

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00023

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Borre Møens klint
Keywords associated with this story	banke 1 skov 1 væsen 1 menneske 2 blå 1 historie 1 hvilken 1 række 1 råbe 1 jage 1 modtage 1 land 1 sæd 1 skjælde 1 træffe 1 hvorfra 1 dronning 3 konge 1 landsby 1 ø 2 udgrave 1 time 1 blæse 1 hænde 1 sølv 1 bånd 1 vanskelig 2 bære 1 port 1 vand 1 tilligemed 1 smuk 1 bonde 7 samle 1 spids 1 vold 1 forlade 1 forgjæve 2 sejle 1 stol 1 bolig 1 ve 1 søge 1 fy 1 ling 1 lystig 1 dale 1 klint 8 uhyre 1 lede 1 hvile 1 ske 1 adskillig 1 miste 2 kjedel 1 plante 3 udmærke 4 forundre 1 mangle 1 ven 1 bebo 1 hård 1 herre 1 del 4 fjende 1 hurtig 1 syne 3 fejle 1 navn 1 sædvanlig 1 ånd 2 mos 1 anselig 1 rigdom 2 slægt 1 mønt 1 tand 1 gjemt 1 stikke 1 lykke 1 blomst 1 øvrig 1 vige 1 træ 1 velstand 1 jætte 1 begivenhed 1 næppe 1 underlig 1 udtryk 1 klage 1 glæde 1 beholde 1 gjæld 1 gje 1 tvivle 1 danne 1 fede 1 drev 1 sam 1 krop 1 hannem 2 grund 1 falster 1 navnlig 1 gods 1 agte 1 ånde 2 blodig 1 lem 1 form 2 betænke 1 agt 1 yderst 1 ledes 1 indgang 1 hin 1 voks 1 heldig 1 mø 1 slem 1 gavn 1 sørøver 1 hemmelig 2 dring 1 spir 1 tid 1 forandre 1 herkomst 1 forfader 1 måned 1 overvinde 1 mene 1 rigtignok 1 stil 1 forløb 2 menneskelig 1 natlig 1 tæt 1 anse 1 ro 1 herpå 1 mandskab 1 fjor 1 søfolk 1 fornøden 1 havfrue 1 øve 1 tyveri 1 blæser 1 bølge 1 anføre 1 sø 1 ælde 1 kjæmpe 4 vis 3 flid 1 firkant 1 almindelighed 1 tilnavn 1 hvorigjennem 1 klipper 1 kongelig 1 rim 1 ægtefælle 1 hovedskal 1 basse 1 berømt 1
Text of Danish publication	?23. I Borre sogn findes et tjörnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i landsbyen Borre, og, da han havde banket på porten, bad han ham, at han vilde holde hans hunde så længe, indtil han havde blæst to gange i sit horn. »Og«, sagde han, »dersom jeg blæser tredje gang, vil du ikke kunne holde dem«. Men han tilföjede, om han vilde give ham noget at drikke. Bonden betænkte sig længe, men gav så efter. Efter to timers forløb kom kjæmpen tilbage med en havfrue, som var sat på en hest. »Se«, sagde han, »hende har jeg efterstræbt i hele syv år, men nu fandt jeg hende ved Falster«. Så bad han igjen om noget at drikke, og da han havde fået det, så rakte han bonden en mønt, som var gjennemboret, men den faldt til jorden, og så forsvandt han, idet han sagde: »Sig nu, at kjæmpen fra Upsala har rakt dig hånden. Dog skal du ikke tro, at du forgjæves og uden gjen- gjæld har givet mig at drikke. Du skal beholde mine hundes bånd. Så længe de bliver bevarede hemmeligt hos dig og ikke ser lyset, skal du ikke mangle de fornødne penge«. Bonden gjemte det, der blev givet ham, og holdt det i nogle år hem- meligt og glædede sig ved sin gode lykke og velstand. Men, da han siden ikke agtede kjæmpens ord og udsatte det, han havde modtaget, for lyset, fortæredes det af skimmel, som sam- ledes på det hver dag, og lykken veg fra ham, og til sidst gik det hurtigt tilbage for ham. Da denne kjæmpe fra Upsala omsider døde, kom en vis Huno og bemægtigede sig Møens klint. Hans tilnavn var: Herre Huno Herre, hvilket antyder, at han har været en navnkundig og udmærket mand og fået herredomme over andre. Og her er endnu steder, som har fået navn efter Huno. Sådanne er: Hunehöj, Hunesø, Huno's agre og Huno Herrens agre. løvrigt drev denne Huno ikke blot agerbrug, men også sørøveri, hvilket rigtignok i hine tider blandt vore forfædre ikke var uhæderligt. Derfor, når denne Huno kaldes søröver, så menes dermed ikke andet, end at han var en berømt og udmærket mand, som viste sin tapperhed ved foretagender på søen og sögte derved ros og rigdom. Men, da han havde drevet sørøveri i nogle år, samlede han denne øes unge mandskab og med nogle Cimbrer rejste han til Italien, for med de andre Cimbrer, som var der, at samle gods og rigdom. Da han forlod Møen, skal han have sagt, at han vilde ikke hvile, forend han havde hængt sit skjold på Roms port. Sådanne karle var vore gamle Danske. Klinten var i gamle dage bolig for mænd i anset stil-ling, hvilket måske vil synes mange underligt, især fordi det var i almindelighed vanskeligt og ubehageligt at bo på de hårde klipper og höje klippetoppe. Men de overvandt disse ubehageligheder. Der findes endnu fundamenter af store byg ninger med spor af grave og volde. Der findes også nogle kilder, som ved raenneskekunst er omgivne af sten, dels i cirkel- form, dels i firkant. Der, hvor klinten sænker sig og danner dale, er der på nogle steder plantet haver, i nogle af hvilke der vokser adskillige udmærkede planter; i andre er der plantet mange slags træer, der bærer skjönne frugter i overflødigbed. Men, når man nu søger efter disse baver, kan man ikke finde dem. Når de ikke søges, sker det undertiden, at søfolk og bønder af en bændelse træffer på dem. Grunden bertil kan være, enten fordi adgangen er vanskelig og usikker på grund af de mange tætte skove og bakkerækker, eller fordi do måske skjules af en eller anden ånd. Det må ikke synes nogen un- derligt. Der er nemlig misundelige ånder, som skjuler mange ting, som menneskene kunde bave gavn af. Herpå er dette et exempel. Da Peder Basse var kongelig befalingsmand på øen, mistede en bonde 20 svin. Han sögte ombyggelig efter dem i nogle måneder, og klinten blev gjennemsögt på alle de steder, hvor ban kunde komme frem, men forgjæves, Endelig efter forløbet af et halvt år hændtes det, at han mödte en uren ånd, der sad på et svin og holdt en kjedel i hånden, og drev foran sig 19 svin, der alle var fede og vel holdte. Men det svin, som han red på, var ganske magert. Bonden kjendte, at det var hans egne svin og de samme, som han bavde ledt efter med så megen flid. Derfor begyndte han at råbe og stöje og skjælde og klage over tyveriet. Ånden standsede og hørte lige- som forundret på bondens skjælden. Derpå forsvandt han, efter- ladende bonden hans vel holdte svin tilligemed kobberkjedlen, som øens befalingsmand lod sig tilsende og opbevarede til erin dring om denne begivenhed. Vist er det derfor, at Møens klint har været beboet i gamle dage. Og endnu vises der et sted, som kaldes Kongebjærg, det er kongens bjærg, på hvilket en uuderkonge havde sin gård. Han kaldes nu klintekongen eller Jætten fra Upsala. Han kaldes jætte, fordi han udmærkede sig ved sin legemsstyrke og sine uhyre lemmer. Der er ingen tvivl om, at der har været mange sådanne væsener på denne ø. Det er neppe 40 år siden at kirken i Stege blev bygget. Og for 6 år siden blev der ved indgangen til denne udgravet en menneskelig hovedskal, som er tre gange större end et sæd- vanligt menneskes, og tænderne var som en okses. Der tilføjes, at han var fra Upsala, fordi han havde boet i byen Upsala, eller fordi han udledede sin herkomst derfra. Hans kone var meget smuk og anselig, meget berömt og en heltemodig kvinde, og hun havde titel af dronning. Der vises nemlig på den yderste spids imod syd en sten, overtrukken med græs og mos, som adskilt fra den øvrige klint stikker lidt frem over bølgerne og har form af en trone, og kaldes fra gammel tid Dronning- stolen. Ikke langt fra dette sted vises en anden sten, som bæver sig pyramideformet i vejret og kaldes Dronningspiret. Men nu har bønderne forandret denne benævnelse, og i stedet for Dronningspiret siger de Sommerspiret, ved hvilket udtryk for-ståes det spir eller scepter, som sædvanlig bæres ved deres blomster- fester. Men hvorfor skulde disse navne være givet stenene og bevarede indtil nu, dersom en dronning ikke havde hersket på denne klint? Men hvad denne dronnings navn var, hvorfra hun kom, og fra hvilken slægt hun var oprunden, det kan man efter så lang tids forløb næppe få at vide. Hendes ægtefælle siges at have været en ven af herren på Stevns klint og ofte at have for- enet sig med ham dels til hjælp mod fjendevold, dels til foreta- gender til lands og til vands. Men han havde en fjende i en sørøver på Rygen, som hed Grap, og med hvem han undertiden kjæmpede heldigt til søs, som det kan synes af dette rim: Grap han sejler fra Rygen ud med fem og fire snekker, vi går og ud med lystigt mod, med tolchen (?) hannem frister. Slet ingen bytt' han her skal få, hans agt skal hannem fejle, en blodig pand' og kroppen blå, dermed skal han bortsejle. Gram! du komst fra Kullen i fjor med guld og sølv beladet. det miste du her bag ved Niord, af Jætten det blev taget. Det går i år langt værre til, det skal du vel befinde. Det røber ikke stor ælde, dog skal det anføres her.
Map