Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00635

Story DS_01_0_00635

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00635

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	tænde 1 sæt 1 pibe 1 sær 1 ryste 1 forunderlig 1 putte 1 glimre 1 forår 1 liste 1 ager 1 kram 2 rigdom 1 kravle 1 kirkegårdsdige 1 klingre 1 ligevel 2 murmester 1 skabning 1 vante 1 vrimle 1
Text of Danish publication	?635. Min fader- fortæller den gamle Jens Murmester - var en morgen tidlig sådan hen ad foråret kommen ud at gå på sin mark. Det var lige i lysningen, der var ingen oppe i hele byen, men den gamle havde nu ikke kunnet sove, og så havde han tændt piben og taget vanterne på, for det var nok koldt, og han var ræsen (o: kuldskjær). Som han nu sådan går og dasker ude på agrene, kommer han i tanker om, hvad han så tit havde drömt, at han skulde finde en stor rigdom ved den höj, der lå lige for enden af hans mark. Uden ligevel at tænke videre ved det, kommer han nu denher morgen op til höjen. Da ser han lige straks, der ligger sådan noget underligl småtteri og kravler på höjen. Levende var det, og det lå sådan og vrimlede som en slags skarnbasser, syntes min fader, men nogle sære forunderlige skabninger var det. Han går en 2, 3 gange omkring höjen og ser på dette her, og til- sidst bliver det for ham, som hele höjen var mylrende fuld af det kram. Endelig fordrister han sig til at putte nogle af deher småtingester i sin ene slugvante (lufv.), og så lister han af hjem på, og da begynder folk at komme od. Nu syntes han ligevel, det var narvornt at gå og bære pa det kram i vanten, og så ryster han det ud og hvister det langt fra sig hen imod kirkegårdsdiget. Da glimrede det som guld og klingrede mod stenene. Det gav et sæt i ham, han hen at lede og op til höjen - da er der ingen steder så meget som her bag på min hånd. A. C. Nielsen.