Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00131

Story DS_04_0_00131

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00131

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Koldinghus ell. slot
Keywords associated with this story	ligne 1 årsag 1 jamre 1 eje 2 følge 1 fyr 1 forældre 1 grine 1 davre 1 bonde 1 knægt 1 villig 1 øre 1 miste 1 skylde 1 næse 2 forære 1 aftale 1 fatte 1 klage 1 bondegård 2 føde 1 fin 1 forklæde 1 passer 1 nattely 1 megen 1 skræk 1 ulykke 1 kjæreste 1 borggård 1 vejfare 2 efterkommer 1 afsked 1 prægtig 1 arv 1 skildvagt 1 fjerdingår 1 trøste 1
Text of Danish publication	131. Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjön datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig, som hun nok ogsåo kunde have årsag til, men karlen trøstede hende og sagde: "A, du skal ikke tage dig det så nær, jeg rejser rigtig nok, når vi har fået davre, men dersom du bliver med barn, så kan du bare gå op på Koldinghus og spörge efter Hans med den lange næse, for der er jeg for det meste". Nå, karlen han tog jo afsked med hende og gik sin vej. En tre fjerdingår efter fødte pigen en stor dreng, og det var jo sörgeligt, mente forældrene, da de ikke kjendte nogen fader til ham, men datteren var trøstig og mente, at hun nok skulde finde ham. Da hun så var bleven rask, og drengen var bleven döbt, stod hun en dag tidlig op, tog sin dreng i forklædet og gik til Koldinghus. Da hun kom til porten og så skildvagterne, havde hun jo nær mistet sit liv af skræk, men da hun sagde, hvem hun skulde til, grinede de så smörret ad hende og lod hende passere. Nu gik hun da ind i borggården, og der var jo så mange fine folk, så hun ikke vidste, hvem hun skulde vende sig til. Endelig kom der en pudsig lille fyr hen til hende og vilde se, hvad hun havde i sit forklæde. "Ej, ej", sagde han leende, "hvem skal have den knægt?" "Det skal Hans med den lange næse". "Nå, har han nu været der igjen, ja, drengen ligner ham godt nok. Følg nu med mig, min pige, så skal vi nok finde ham". De fulgtes nu ad ind i en stor sal. Her spurgte den lille mand en skildvagt, om kongen var i sin stue. Nu begyndte pigen at blive hed om ørene, men inden hun vidste af det, stod hun i en prægtig stue ud for en mand, som hun straks tænkte måtte være kongen. "Nu, Hans", sagde hofnarren, som havde vist pigen vej, "her kommer en af dine mange kjærester, og hun har et helt forklæde fuldt af drenge med lange næser". Da pigen havde fattet sig lidt, så hun, at kongen var den samme vejfarende karl, som havde ligget natten over hos dem. Da nu kongen havde set rigtig både på pigen og drengen, var han villig til at tage sig skylden på. Han forærede hende da en bondegård til arv og eje, som lå i nærheden af hendes hjem. Siden efter blev hun gift, og efter sigelsen ejes gården endnu af hendes efterkommere. A. N.
Map