Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00157

Story DS_04_0_00157

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00157

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	herregård 2 nadver 1 skjælde 1 ussel 1 dronning 1 ladefoged 4 silde 3 minut 1 bonde 1 knappe 1 piske 1 formodentlig 1 skynde 1 forklæde 1 dom 1 hoveri 3 nattely 1 fjerde 1 ulykkelig 1 hæve 1 synd 1 sætte 1 klæder 1 befale 1 takke 1 heldig 1 slot 1 herremand 1 behandle 2 pine 1 kappe 1 omstændighed 1 tilsige 1 dolk 1 pranger 1 henad 1 ansvar 1 træhest 1 afgift 1
Text of Danish publication	157. Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage til takke med det, sådan som de havde det, for de sad i små omstændigheder og blev svært pint med hoveri og afgifter til herregården (formodentlig Elmelundgård, hvor siden Korf. Ulfeld kom til at bo). Da de siden sad og spiste nadver, fortalte manden blandt andet, at næste morgen skulde han igjen møde til hoveri med heste og vogn. Det traf jo meget heldig, sagde kongen, for han kunde vel så få lov at age med, han skulde netop også til herregården næste dag. Jo, han måtte så gjærne age med ; men så måtte han stå tidlig op, sagde manden, for hvis han kom for silde til hoveri, så blev han rent ulykkelig. Næste morgen meget tidlig kaldte han derfor på den fremmede og bad ham skynde sig at komme i klæderne og få noget at spise, for nu skulde de snart af sted; men kongen gav sig god tid både til det ene og det andet, så det blev ikke så lidt over den berammede tid, inden de kom på vej; og skjöndt manden kjørte, alt hvad de usle ralliker kunde rende, kom han dog en halv snes minutter for silde. Så snart ladefogden så ham, begyndte han at skjælde ham ud og befalede, at han skulde sættes på træhesten, mens de andre folk holdt middagshvile. »Nej, det er dog synd«, sagde kongen, »for det er jo ikke hans skyld, at han kommer for silde, det er mig, der har sinket ham.« »Hold du kjæft! du har ikke noget her at ræsonnere over!« råbte ladefogden og hævede pisken for at give ham en over nakken ; men i det samme knappede kongen sin kappe op og viste ham, hvem han havde for sig, og så måtte ladefogden jo bede om godt vejr. Kongen sagde for resten ikke noget videre til ladefogden, for det var jo ikke ham, der skulde stå til ansvar for, hvordan bønderne blev behandlet; men kort efter blev herremanden selv tilsagt at skulle møde på slottet. Da han kom, bad kongen sin dronning om at følge med ind til ham, og så fortalte han hende, hvordan den herremand mishandlede sine bønder, og sagde, at nu kunde hun domme, hvad straf han skulde have, eller hvis hun vilde benåde ham, så måtte hun også det. »Ja, jeg vil benåde ham!« sagde hun, og med det samme trak hun sin dolk og stak ham ihjel på stedet. Fortalt af hmd. Niels Pedersen i Nörrevestud. N. E. H.