Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00159

Story DS_04_0_00159

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00159

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	dårlig 1 jamre 1 soldat 6 ussel 1 post 2 tie 2 tælle 1 hort 1 konge 1 mørk 1 liste 1 kulde 1 mur 1 vagt 1 stikke 1 brygger 1 næppe 1 døje 1 føde 1 smage 1 forklæde 1 sult 2 mistænke 1 tik 1 almisse 1 rigtignok 1 tilstrækkelig 1 knibe 1 trang 1 tyveri 1 tigger 4 kjøb 1 tillæg 1
Text of Danish publication	159. En soldat, som tit stod på vagt udenfor Kristian den fjerdes skatkammer, og som ofte måtte døje både sult og kulde, fordi lönnen næppe nok var tilstrækkelig til det nødvendigste, var kommen i tanker om, at det måtte kunne lade sig gjore at knibe sig nogle af kongens fireskilliuger, som hau en gang havde set ligge opstablet i store bunker der inde langs med den side, hvor han stod på post uden for. Eu mørk nat tik han så listet nogle sten ud af muren, så han lige kunde stikke hånden ind og få fat i fire skillingerne; men han var dog meget nöjsom, for han tog kun én hver nat, når han stod på post. Alligevel mærkede kongen, at der var stjålet af hans fireskillinger, da han nogen tid efter kom for at tælle dem, og da han vel ikke kunde have andre end soldaten mistænkt for tyveriet, gik hau en aften, forklædt som tigger, hen til ham og bad ham om en almisse. Soldaten sagde, hau havde ikke noget at give bort, for lönnen var så ussel, at han dårligt nok kunde få til føden selv; men da tiggeren blev ved at klynke og jamre sig og sagde, at nu havde hau ikke smagt mad så og så længe og var lige ved at omkomme af sult, ynkedes dog soldaten over ham og sagde, at penge havde han ikke; men når tiggeren vilde tie stille med det, så vilde han stjæle fire skilling til ham af skatkammeret, og så fortalte han, hvordan han havde stjålet sig en fireskilling en gang imellem. .Ja, tiggeren lovede, han skulde nok tie stille, og så fik han fireskillingen og gik sin vej med mange taksigelser. Næste dag blev soldaten kaldt op til kongen, som straks spurgte ham ad, om det var ham, der havde stjålet af hans fireskillinger. Jo, det var det rigtignok, sagde han ; men han havde aldrig taget mere end éu ad gangen, og han havde kun gjort det af nød og trang. Da nu kongen horte, at lian var sanddru og kun havde stjålet lidt til husbehov, så ikke blot tilgav han ham, men gav ham endog en belönning oven i kjøbet, og fra den dag af fik alle soldaterne fire skilling om dagen i tillæg på lönnen. Fortalt af brygger L. H. Kristoffersen, Nyborre. N. E. Hansen.