Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00259

Story DS_04_0_00259

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00259

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Stevns klint
Keywords associated with this story	storm 1 uvejr 1 bryst 2 flugt 1 rykke 1 kristi 2 sejle 1 bed 1 hu 1 forstå 1 klint 4 torden 1 gled 1 græde 1 skib 1 fjende 1 syne 1 betragte 1 frygtelig 2 bedrøvet 1 kors 1 sind 1 tilforn 1 vrede 1 opgive 1 slynge 1 forfølge 1 ende 1 bojet 1 styre 1 frygte 1 sørøver 2 hemmelig 2 udhugge 1 hustru 4 stiv 1 kamp 1 tysker 1 herred 1 bly 1 bevægelse 1 blotte 1 kridt 1
Text of Danish publication	259. Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var derimod en kristen, men hemmeligt, og bar kristi kors inde på sit bryst, da hun frygtede sin mands vrede, om hun bar det til syne. En dag, da de fulgtes ad langs klinten, gled det Kristi kors frem af det blotte bryst, uden at hun mærkede det, men sådan, at Stævn fik det at se, og han blev frygtelig vred, rykkede det af hendes hals og kastede det ud i havet, hvorpå han ganske bedrøvet gik til sit hjem. I det samme så han de vendiske sørøvere komme sejlende; han fik snart sine skibe lavet til og styrede dem i møde, og det kom til en hårdnakket kamp, som endte med, at fjenden tog flugten, forfulgt af de danske. Disse måtte dog snart opgive forfølgelsen da et frygteligt uvejr brød løs med storm og torden, ug lidt efter lidt forsvandt det ene skib efter det andet, så til sidst havde Stævn kun det tilbage, han selv var på, og det blev slynget mod klinten og kuust. En bølge kastede imidlertid Stævn op i et hul, hvor han blev liggende mod i hu til om morgenen. Da han kom ret til sig selv, var det første, han opdagede, det kors, han havde taget fra sin hustru dagen tilforn. Længe betragtede han det med stor bevægelse; endelig stak han det til sig og klatrede op ad klinten. Stille gav han korset til sin hustru, men hun sprang op og faldt ham grædende om halsen, for nu forstod hun, at Herren havde hørt hendes bönner og bojet hans stive sind. Kort efter byggede Stævn, efter hvem hele herredet skal have navn, en kirke dér, hvor hans hustru havde haft sine hemmelige sammenkomster med sine troesfæller. V. Bennike.
Map