Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00420

Story DS_04_0_00420

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00420

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fønixborg
Keywords associated with this story	jage 1 dejlig 1 følge 1 nøgle 1 sølv 2 øde 2 folk 1 månelyst 1 krig 1 mening 1 forfærdelig 1 oprejse 1 svare 1 fjende 1 skrig 1 svar 1 datter 2 glemme 1 kjælder 2 jævne 1 dom 1 spise 1 lukker 1 dum 1 vare 1 sulte 1 slot 3 mure 1 redning 1 brak 1 himmerig 1 byg 1 slagen 1 svenskekrig 1
Text of Danish publication	?420. Det var i Svenskekrigen, det gamle Fønixborg blev øde- lagt. Det skal have ligget vesten for, hvor det ny er bygt. Det var et stort slot den gang, og der var en löngang fra kjælderen i slottet og ud efter skoven te'n. Den mand, der på den tid ejede gården, havde tre døtre, og dem jagede han ind i löngangen og bar også alt hans sølv og guld derind og murede så det hele efter, for at fjenderne ikke skulde finde dem og (ejj hans gode. Døtrene fik en stor del spisevarer med dem, men faderen kom ikke og ka- stede dem op mere, for han var bleven slagen ihjel i krigen, og slottet var blevet lagt øde, og alting var væk. Da nu deres mad- varer var spist op, så sad de der og sultede ihjel. Så var det en lang tid efter, a véd ikke hvor længe, da var der en gammel mand, som hed Hans Buchwald og boede i Brak- ker vesten for gården -- han skulde nedstamme noget fra den herremandsslægt han går en aften i sådan dejligt månelyst vejr gjennem Brakker skov og kommer der til en hvid jomfru, som sad på en træstub. Hun siger til ham, at hun vilde vise ham noget, han skulde gå med hende. Så følger han med, og da kommer de til det gamle slot, der stod helt oprejst, som det havde stået for- dum, og de kommer ind på slottet og hun viser ham alting. Til sidst får hun ham med ned ad kjælderen, og så tager hun en nøgle og lukker en kiste op, og viser ham så meget sølv og guld, te det var forfærdeligt. Så siger hun til ham, at nu måtte han ikke glem- me, hvad det bedste var. Han svarte ingen ting og lukkede slet ikke sin mund op, så ræd var han bleven. Da han vilde nu slet ikke svare, så gav hun et höjt skrig og sagde, at nu var der ingen redning for hende, nu skulde hun blive ved at gå der til domme- dag. Så forsvandt det hele, og han stod på den jævne mark. Folks mening var, at han skulde have svart, sådan at hun kunde have kommet til Himmerig, og han kunde have taget hendes guld. Kristen Ebbesen, Egtved.
Map