Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00470

Story DS_04_0_00470

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DS_04_0_00470

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mosede
Keywords associated with this story	styrte 3 hedde 1 væg 3 dårlig 1 dige 1 dejlig 1 soldat 3 rad 1 hilse 1 sikker 1 mødding 2 knægt 1 svire 1 sikken 1 tyve 1 behøve 1 bøsse 1 skud 1 bagland 1 firkantet 1 begrov 1 føde 1 ram 1 forinden 1 slås 1 skarn 1 snor 2 vindue 1 frygte 1 dræbe 3 mormoder 1 svensker 2 ark 1 svensk 1 indkvartering 2
Text of Danish publication	470. Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang dag,« råbte Hans, »så får jeg den anden halve vogn med.« De Svenske var den gang i indkvartering alle steder, og Hans havde også en stor mængde soldater hos sig. Om aftenen satte han sig og drak med dem og fik dem dygtig svirende, så de faldt i sövn og han måtte bære dem ud, hvor de skulde ligge, én for én. De lå nu i rad langs med en væg, men forinden havde han lindet overvæggene, så han ved en snor kunde få dem til at styrte ind, når han vilde. Da de nu lå i deres bedste sövn, gik Hans Mosede hen og trak i snoren, så væggene styrtede ind, og alle Svenskerne sloges ihjel. Men det skulde jo hedde sig, at han ikke kunde gjøre ved, at væggene var styrtede ind. En dag kom der tre soldater fra Kjøbenhavn, som skulde have fat i ham. Han vidste det godt og red dem i møde som en anden fremmed. De hilste og spurgte, om han ikke havde set noget til en, de kaldte for Hans Mosede. Han svarede, at han havde set en ride ind i den bv, og troede nok, det var ham. Om han ikke vilde følge med dem og vise dem, hvor han red. Jo, og så fulgtes de ad hen ad vejen. Han havde en engrenet tyve med sig, og de spurgte, hvorfor han var sådan bevæbnet. > Ja,« sagde han, »man kan jo ingen steder være sikker for det skarn Hans Mosede; jeg har hørt, at da han havde Svenskere i indkvartering, dræbte han dem, og da han kjorte møddingen ud, havde han gjærne et par Svenskere, som sad og red på hvert læs, for han havde gravet dem ned i møddingen.« De fremmede sagde, at nu behøvede de ikke mere at frygte for ham, for de havde arvesølv i geværerne og skulde nok få ram på ham nu. Det syntes Hans at være meget glad over, og han sagde: »Nej, sikken en dejlig bosse du har I« »Ja, der skal du bare se,» sagde soldaten og gav ham geværet. Da han nu havde det i hånden, dulgte han skuddet, som de i den tid kunde, og derpå sagde han lige sådan til de to andre og fik også deres bøsser dulgte. Så red han lidt ud fra dem og red dem derpå af hesten alle tre. De greb bøsserne, men de slog klik, så de kunde ikke skyde ham, og så råbte han : »Her har I Hans Mosede 1« hvorpå han red bort fra dem. Endelig blev han dræbt af sin egen familie. Han kunde løbe baglænds lige så stærkt, som en hest kunde rende, men han skulde over et dige, og der dræbte de ham og begrov ham, hvor hau lå. Sådan har min mormoder fortalt. Hun var 93 år, da huu døde, og jeg har set den firkantede bakke, hvor H. M. ligger be- gravet. Kl. Gjerding.
Map