Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00498

Story DS_04_0_00498

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00498

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Arild
Keywords associated with this story	skabe 1 stejle 1 veje 1 kold 1 flok 1 bande 1 forved 1 støde 1 time 1 stang 1 klang 1 stolt 1 fare 1 øde 1 ligeså 1 vold 2 volde 1 krig 2 ide 1 afstand 2 ven 1 levning 2 midtvej 1 herre 1 podebusk 2 rose 1 svare 1 ost 1 by 1 slægt 1 bør 1 stikke 1 ny 1 beholde 1 fælde 1 nytårsaften 1 barselgilde 1 simpel 1 beslutte 1 slås 1 begå 1 forståelse 1 vindue 1 opføre 1 mil 2 betingelse 1 vestside 1 borg 2 himmerig 1 buse 1 rooste 1 orne 1 sus 1 myrde 1 dømme 1 væle 1 adelsmand 1 arrild 5 urede 1
Text of Danish publication	498. Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hø- rende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men haus slægt udvirkede, at han blev benådet på den betingelse, at han inden 24 timer skulde fælde et rovdyr. Han gik så på jagt efter det, og da han kom en fjerdingvej syd- ost for gården, nedlagde han en stor kjæmpeörn, som faldt død ned et lille stykke fra åen. Af glæde over at beholde livet opførte han en stor borg på det sted, hvor ornen faldt, og benævnede den Ornsholm. Det er de nörre volde. I en mils afstand syd for lig- ger levninger af en anden borg, som æ véd ingen navn på. De to herrer levede i den bedste forståelse i mange år, men en gang ved et drikkelag blev de urede, og han på Søndrevolde lovede at bygge sin borg op det var nemlig simple buse, ban havde så stort, at han på Nörrevolde ikke kunde se solen ved middagstide for den. Han byggede borgen op, og de blev ved at have fjend- skab og krig med hinanden i mange år og ødte helt hinanden. Han på Søndrevolde besluttede at drage hen med en flok krigs- folk og brænde Ornsholm af en nat. Det havde den anden fået nys om, og da der var to veje mellem borgene, drog han med den anden vej og brændte Søndrevolde af den samme nat. Lav nu begge hære vilde drage tilbage, traf det sig, at de kom ad samme vej, mödtes midtvejs og sloges så længe, til alle folkene var dræb- te, og kun de to borgherrer var tilbage. De myrdede også hinan- den. Podebusk havde tre börn, to dötre og en sön. Sönnen véd vi ikke noget at fortælle om, men begge dötrene blev så fortviv- lede, da de hørte, hvordan det var gået, at de sprang ud af et vindue ned i slotsgraven og tog deres juvelskrin med, idet de væl- tede det forved sig. Det sted, hvor de sprang ud, kaldes endnu æ Jomjruhøl, og hvert år på nytårsaften skal man endnu kunne høre en klageröst nede ved Jomfruhøllet, der siger: »Mine födder er så kolde 1« og en anden rost svare: »Ja, mine er ligeså.« Ven de stikker med en stang ned på bunden, giver det klang af de juvelskrin. Ved Arrild bro kan man endnu børe sus i luften, det er hærene, der farer over broen og støder sammen. Ved Søndrevolde kan findes murstensbrokker, og ved Nörrevolde kan de endnu se voldene. Den mand, der ejede Søndrevolde, har taget en stor sten fra volden hjem for at lægge den uden for sin dör; men ban kunde ikke have den der for spøgeri i gården og måtte flytte den tilbage, hvor han havde taget den. De dötre fra Nörrevolde var så stolte. Ved et barselgilde i Arrild by kom præsten til at sige, at i Himmerig kommer alle til at sidde på lige 3ide. Så svarte den ene af frøkenerne: »Det tilla- der min broder Peder,« som huu nu kunde bande, »aldrig.« Maren Fausbøl, Branderup mølle.
Map