Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00502

Story DS_04_0_00502

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00502

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mørke Skaføgård
Keywords associated with this story	gård 1 forsikre 1 ussel 1 springe 1 redde 1 dreje 1 rykke 1 strænge 1 bagland 1 slænge 1 sende 1 huske 1 åbne 1 lodde 1 snakke 1 mæle 1 rase 1 bugt 2 grændse 1 spænde 1 kurer 1 doktor 1 baghjul 1 rigtignok 1 sognepræst 1 udløbe 1 kurere 2
Text of Danish publication	502. Povl Behr ejede Skafføgård. Da han lå på sin sygeseng, kom der en sort hund og sad i hovedet af sengen. Han havde nemlig givet sig hen til Fandeu og vidste jo, når tiden var udløben. Så lod han sende bud efter syv præster, de skulde komme og redde ham. Men de kunde ikke komme ind. Endelig kom præsten i Mørke, hr. Henne. De andre havde rygget dem baglænds ud igjen, så snart de åbnede døren og så hunden, men han sagde : »Jeg skal for Gud ind, jeg er hans sognepræst og skriftefader (sjælesorger).« Rigtignok sagde han der fejl, for han skulde have sagt: Ved Gud, men han fik dog bugt med hunden. Fanden fik vel så meget magt med ham, at han drejede hovedet om på ham, så han blev heldhovedet alle hans dage og havde aldrig siden ret hans mæle. Da han tog hjem, og de kom uden for Fovsingledet, der er imellem marken og skoven, så siger han til karlen; »Du kan tro, det var en stræng tur, jeg havde med den Oude der nede, han var nær ved at have fået bugt med mig.« Så havde han ham igjen på halsen, for han var jo ikke kommen uden for gårdens grændser, han huskede nemlig fejl, og tænkte ikke på, at skov- lodden også hørte med til Skafføgård. Så sagde han til karlen om at springe af og tage det höjre baghjul af og slænge op bag i vogn- en, for hestene kunde aldrig rykke den ud af stedet. Vognen holdt god balance hjem, og der skulde kusken kjøre et par gange om i møngspytten og holde der, inden han spændte fra. Så så de, der løb en sort forpjæsket hund ud af poiten. Kusken, der kjørte for præsten, har a snakket med flere gange, de kaldte ham Greve- Niels, og han forsikrede for, det var sandt. Hr. Henne var også doktor og kurerede mange mennesker. Men til sidst blev han så ussel og sad og hængte på en stol, og seglet løb ham ud af mundkrogene. Han havde kureret andre, men kunde ikke kurere sig selv. Ras Thomsen, Hvilsager.
Map