Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00503

Story DS_04_0_00503

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00503

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mørke Skaføgård
Keywords associated with this story	eng 1 bore 1 ligne 1 bryst 1 kjole 2 krave 2 bryde 1 jage 2 springe 1 minut 1 færdig 1 forud 1 jesu 1 ske 1 fly 1 bage 1 klemme 1 skrig 1 tojet 1 gje 1 kikke 1 buk 1 kjør 4 befale 2 provst 1 rigtignok 1 forløb 1 ganger 1 stole 1 præst 1 kvarter 1 hovedende 1 gudbevares 1 lektie 1 syl 1
Text of Danish publication	503. Da Behr på Skafføgård lå for døden, blev der sendt bud efter provst Byberg i Hornslet og to andre præster, men de turde ikke gå ind til ham, de kikkede ind ad döreu, og så sagde provsten : »Nej, gudbevares, her tör vi ikke gå ind, her er jo fremmede.« Der kom så bud efter præsten i Mørke, Clausen. Han kom der også og så, at der sad en bitte sort hund i hovedenden af sengen. Nu havde han befalet folkene på gården, at der måtte på ingen måde gå nogen af dem til dören, men de gjorde det alligevel. Da slår hunden den første bog fra ham og lader ham høre: »Der er luttere ved dören.« Han kunde jo ikke bukke sig at tage bogen op, men han siger straks: »Tag du den, jeg har en auden én. Jeg er rigtignok ikke andet end en saddelmagerknægt, men du skal nok høre, jeg kan min lektie.« Så borede han et lille hul i vinduet med en syl, og der måtte han ud. Så kunde Behr dø, og præsterne kjørte deres vej igjen. Men hvad sker? så går Behr igjen. Der kommer atter bud efter præsten, for de kan ikke være på gården for ham. Præsten får bud efter en gammel kusk, han forhen havde haft, ved navn Niels Pederseu, ham vilde han have til at kjøre, for han stolede bedst på ham. Så kom han, og præst- en havde sagt, at han skulde lave sognetojet færdigt og så sætte sig op. Da kom præsten i kjole og krave og sagde, at han skulde kjøre ad Skafføgård til. Så kjørte han, og præsten befalede ham at kjøre et sted ud i engene og holde der, og han flyede ham en bog. »Der kan godt komme både én og to og tre og ligne mig og sige : kjør, men du må ikke kjøre, för jeg kommer og tager bogen og siger: kjør nu i Jesu navn.« Så gik præsten. Et kvarters tid efter kom der en til vognen, og han havde kjole og krave og lig- nede præsten. »Kjør nu, kjor 1« Men nej, han kjørte ikke. Efter en fem minutters forløb kom der atter én, og han sagde lige sådan. Endelig kom præsten. Da de skulde nu til at kjore, kunde de ikke. »Sid af og tag det bager hjul af vognen,« sagde præsten. Kusken gjorde det. »Kjør nu alt hvad hestene kan springe, og så skal du jage dem i stalden med tojet på og så selv gå ind og lægge dig i kammeret i præstegården, for du må ikke gå hjem i aften.« Gjen- gangeren skulde imidlertid bryde et langt stykke imod hans bryst- ben, inden han måtte komme op, og derfor skulde de jage så stærkt. Han var jo forud bleven manet ned i jorden. Andre siger, at præst- en blev vindhovedet, eller at han fik et rystelse, fordi han fortalte kusken, inden han kom af Skaffogårds mark, hvordan en klemme han havde været i. Da han kom hjem, skulde kusken kjore rundt omkring i møngsfloden med vognen, og da han kom derud, gav det et skrig, så det svarede igjen i hele gården. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
Map