Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00540

Story DS_04_0_00540

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00540

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Stubbergård
Keywords associated with this story	tænde 1 herregård 1 lås 3 udrette 1 slukke 3 fare 1 bestemt 1 drage 1 del 1 re 1 vove 1 mulig 1 tåle 1 vandre 1 firkantet 1 skilt 1 drive 1 bugt 1 vandløb 2 lys 2 driste 1 hustru 1 kapellan 6 domkirke 1 gjenganger 2 dyst 1 trolig 1 gjengang 1
Text of Danish publication	540. Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens hau levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirke- gården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren, men han skulde have eu pige til at hjælpe sig, og hende vilde hau så have til sin hustru. Da den bestemte aften kom, og alle folk var dragne bort fra gården, lukkede kapellanen sig og sin medhjælperske inde i en stue, hvor der blev sat lys til at brænde over alle döre. Hun skulde holde lysene tændt, hvilket var det eneste, hun havde at udrette, ti når gjengangeren kom, vilde han slukke dem. Det kunde han ikke tåle at se, og fik han held af det og kunde få alle lys slukket på én gang, kunde kapellanen ikke få bugt med ham. Så tog han en lås, skilte den i fire dele og lagde dernæst dem alle fire på hjörnerne af et firkantet bord, som stod i stuen. Gjengang- eren lå begravet på Viborg domkirkegård, og imellem domkirken og herregården var der fire vandlob. For hvert vandløb, gjengan- geren kom over, sprang der en del af låsen hen midt på bordet, og da han var kommen over det sidste vandløb, var låsen samlet igjen. Kapellanen sagde så til pigen, at nu skulde hun passe på og være til rede, ti nu var han nær. Da han så kom, begyndte han jo straks at slukke lysene, men fik ikke held af at få dem ud alle sammen på én gang. Da kapellanen fik ham dreven udenfor gården, var det ham ikke muligt at drive ham længere, og han manede ham så ned på stedet. Kapellanen ægtede så pigen, ti hun havde trolig udstået alle farer med ham. H. Kr. Kr.
Map