Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00541

Story DS_04_0_00541

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00541

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Trandum Stubbergård
Keywords associated with this story	alvor 1 fruentimmer 2 lås 2 spille 1 skære 1 hoppe 1 mellemrum 1 slukke 1 mandfolk 1 bevilge 1 pæn 1 stol 2 travl 1 liste 1 mening 1 føre 1 rive 1 bage 1 del 1 grim 1 in 1 indrette 1 tand 1 ringe 1 minde 1 flyver 1 jomfru 2 stykke 2 genne 1 bus 1 tillade 1 regne 1 gran 1 bugt 1 klingre 1 eftermid 1 and 1 borggård 2 skille 1 tilladelse 1 kirkegang 1 fornem 1 hop 1 forspændt 1 orden 1 umage 1 gjenganger 1 hulning 1 skiveise 1 folkestue 1 anføre 1 stade 2 ufødt 1 beboelse 1 immer 1 bun 2
Text of Danish publication	?541. Knud Gyldenstjerne sögte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og sögte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken byg- get i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte hau, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu blev klokken fra Trandum kirke hentet. Der var en lang bro over søen osten for gården, og der skulde den føres over. Vognen var forspændt med heste, men da den kom lige til midtbro, sank de to bager hjul igjennem, og klokken faldt ned i søen. Den var ikke til at få op igjen, skjöndt de nok kunde fornemme, hvor den lå, og i flere juleaftener ringede klokken nede i søen. Så går det sådan, at Knud Gyldenstjerne dør, og han går igjen. I længere tid var det sådan, at klokken inde i folkestuen gik i stade om aftenen. De slog immer til den, men i stade gik den. Sært nok var det, for om dagen kunde den gå. Det går så vidt, te folkene om aftenen kunde se en skikkelse, der gik inde imellem dem, og når de slog til klokken, så satte han den (lod den stå). Der kom bud til én præst og anden præst, men der var in- gen, han regnede for noget. Så siger han selv, at han var ingen præst ræd for and end Bærtel Ufødt, som var skåren ud at hans moders side. De fik strags bud til ham, og han kom om eftermid- dagen. Den gang var de ved at bygge et bus på gården, og der var to fruentimmer, som passede op der. Bærtel gik nu omkring og skulde bave en ren, ubesmittet kvinde. Så kom ban til deber to fruentimmer og spörger den ene, om bun var fri for mandfolk. Ja, bun var, men det turde han ikke stole på. Så kommer ban til den anden, og hun siger også ja, men det turde ban mindre stole på. Så gik han op på borggården, hvor der var en husjom- fru, og spörger hende, om hun er ren. Hun siger ja, og hende troede han til det. Om hun vilde så ikko blive ved ham i nat? Den gang hun mærkede så, det var alvor med det, gav hun også hendes minde og vilde blive ved ham. Så tog han en stol og satte hende på henne i et björne af stuen. Dernæst slog han en krinds rundt om hende, te der var ingen, der kunde komme til hende, inden der kom én, som tog ved hendes hånd, for der vilde nok komme én i en pæn skiveise og én i en grim og én i ulveskivelse og i de rædsomste skivelser, og han vilde liste og true, men hun skulde blot blive siddende. Så tænder han et lys og sætter over dören, og det kunde gjengangeren ikke slukke. Dernæst går han hen til et bord og tager en lås, som ban skiller ad i to dele, og dem lægger han lidt fra hverandre. Nu var Knud Gyldenstjerne begravet i Trandum kirkegård, og det tager jo tid, inden han kommer, for der er langt over heden. Så giver låsen et hop. »Nu hopper han af graven.« Et bitte gran efter så springer stykkerne nok så nær sammen. »Nu tager han over søen!« og et öjeblik ef- ter flyver stykkerne sammen, lige til det klingrede. Så siger Bær- tel: »Nu er han ved porten!« Nu vilde han ikke have ham næ- rere, og så går han ud, men jomfruen bliver siddende. Nu tager han imod ham i porten og bliver ved at drive med ham om osten Hellesø. Der manede han ham ned. I det mellemrum er det, skiveisen er inde at tale til jomfruen. Ligesom den var inde, så var den ude igjen, og den havde travlt med at forføre hende. »Nu skal du komme, nu skal du komme!« for den vidste, det lakkede mod tiden, præsten vilde komme tilbage. Så kommer præsten ind til pigen og tager hende ved hånden, og så var alting i orden. Altså blev han manet ned osten søen i en mose, og der er alle tider en hulning med vand i. A har set den mange gauge, og det er et sært sted. Der er for resten andre, som siger, at hau blev manet ned i porten. Folk troede jo, djævelskabet spillede i gården. En gang min broder Andreas var her ovre, fortalte han, at én flöj op over marken med nogle gloende hjul. Den gang de rev den gamle gård ned, kunde de nok få no- get af det ned, men den del, der var bygget til kirke, kunde de ikke få bugt med, i hvor megen umage de gjorde dem. De måtte bygge det op igjen og indrette det til beboelse. Min broder var med til at arbejde på det. Jörgen Villadsen, Ramsing.
Map