Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00543

Story DS_04_0_00543

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00543

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Trandum Stubbergård
Keywords associated with this story	tænde 1 rumsteren 1 skrækkelig 1 smide 1 skære 1 træffe 1 nedgang 1 sol 1 kirke 2 slukke 2 betale 1 opholde 1 fare 1 toskilling 2 fører 1 tydelig 1 hvile 1 hård 1 bund 1 skridt 3 fryse 1 imel 1 ringe 1 si 1 bøs 1 undtage 1 spøge 1 voldsom 1 gynde 1 van 1 stub 1 heldig 2 hulvej 1 lys 1 nedbryde 1 påtage 1 fort 1 ihvor 1 tårn 1 domkirke 1 gjenganger 4 spekulere 1 heldigvis 1 villele 1 kringle 1 ufødt 2 tindbæk 1 afgøre 1 bisætte 1 man 1 kjæn 2
Text of Danish publication	543. Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sogne- kirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et höjt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i östresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han hold i en gammel heks, der skulde tage vejen imellem kirkerne i så få skridt som mulig, at han så kunde indberette det. Hun hed Kjæn Swåt, og "hun var så dygtig, at hun tog vejen i 7 skridt. Hun måtte rigtig nok hvile sig oppe på Hjælm hede, hvor der endu er en höj, de kalder Kjæn Swåt hende knåt. Herremanden kunde jo så fortælle, at der imel- lem de to kirker ikkun var 7 skridt, og kunde derved få lov til at br)rde Trandum kirke ned og bygge den til Sevel kirke. Vejen fra Trandum og til Stubbergård gik den gang lige efter søen, hvor der var en bro over. Det er der tydelige spor at se af endnu i de mange gamle hulveje, som fører derned til. Alt, hvad der hørte tiFkirken, blev så fort heldig derover undtagen klokken, for da de kjørte midt på broen med den, sank den, og klokken gik til bunds i søen, hvor den endnu ligger. Mange år ringede den på bunden af søen, og ålefiskerne kunde træffe den med deres stangjæru, men op kunde de ikke få den. For resten gik alting så stille, indtil herremanden døde. Han blev bisat i Viborg domkirke, men der kunde de ikke få ham til at blive, han gik igjen og spøgede hver nat så voldsomt på Stubbergård, at ingen kunde opholde sig på gården efter solens nedgang. En præst blev hentet for at skulle mane ham, men han lod den gode præstemand vide, at dette stykke arbejde kunde ingen gjøre, som var født af eu kvinde. Omsider var de heldige at finde en præst, som hed Knud Ufødt, for det han var skåren ud af sin moders side, og han påtog sig det van- skelige arbejde at maue den herremand. Han mödte på Stubber- gård lidt för aften, tændte lys inde i salene, men hængte et lys over den dör, som gjengangeren plejede at komme ind ad. Lige da solen var gået ned, begyndte kreaturerne i stalden at bröle, og der blev en skrækkelig rumsteren. Herremanden kom farende ind ad dören, og så slukkede han først alle lysene, men det lys over døren, som han var gået ind ad, kunde han ikke slukke. Han be- gyndte at tale bøs til Knud Ufødt og vilde vide, hvad han skulde på gården efter. Knud sagde: »Det skal vi snart få afgjort, hvad jeg skal her efter.« Så lod de hinanden vide alt hvad de kunde lade hinanden vide. Heldigvis kunde gjengangeren ikke finde an- det imod Knud, end at han havde stjålet en toskillings kringle fra sin moder. Knud smider straks en toskilling på bordet og siger: »Så, nu er den betalt.« Dernæst gjenner han gjengangeren til at følge med sig over til den anden side af søen, hvor der er en mose, som kaldes Sovgàrd mose. Der maner han gjengangeren ned ude midt i mosen, og den plet, hvor det skete, har aldrig si- den kunnet fryse, ihvor hård en vinter vi end har haft. Lærer Thomsen, Tindbæk
Map