Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00544

Story DS_04_0_00544

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00544

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Stubbergård
Keywords associated with this story	bestille 1 tænde 1 fruentimmer 1 skære 1 passere 1 træffe 1 hjord 1 slukke 2 toskilling 1 fad 2 fryse 1 gjemt 1 saks 3 fortumlet 1 minde 1 kristen 1 kakkelovnskrog 1 kage 1 dom 1 læse 1 æfor 1 bog 1 kun 1 tosset 1 trin 1 domkirke 1 gjenganger 3 gjent 1 sur 1 præst 5 kaffe 3 ufødt 4 vindebro 1 grassere 1
Text of Danish publication	544. En mand fra StuLbergård blev begravet i Viborg dom- kirke. En nat kom to præster kjørende efter at skulle mane ham. De havde för været der og talt minde med ham, men det hjalp ikke, han gik nu og grasserede der på gården, så ingen mennesker kunde være der om natten. Så da de nu skal dertil igjen, kjører de så tidlig, at de kan være der inden aften. Da de kommer til Hagebro, træffer de en gi. fattig mand, der beder om at kjøre med. De fik kaffe der inde, og han sad nede i kakkelovnskrogen og drak også kaffe. Der var ingen, der så, hvor han fik kaffen fra. Så siger den ene præst til ham: »Lad ham kuns komme op med,« men den anden vilde ikke give lov. Endelig kommer han dog op. Nu kjø- rer de, til der kom en sti og gik fra landevejen, og der siger de, han skal stå af, for der måtte ingen komme på den gård i aften. Han satte sig også af og gik lige over til gården, så han kom der för de, da de kjørte med vejen. Så rømmede folkene, men han greb en pige og holdt i hende, og så tog hun hende med sig og or- drede hende til at tænde lys, ét på bordet og ét over dören. Så havde han en volle, han havde skåret i haven, og da kommer præsterne ind. De sætter sig nu der, og han sad med en saks. Så vender saksen sig. »Nu gik han af domkirken.« Den vendte sig igjen, og da kom han over Hagebro. Da han kom til vindebroen, vendte saksen sig tredje gang. »Nu er han der!« og så kom han og slukkede lyset på bordet ved præsterne. Så spurgte Jens Ujødt. hvorfor han slukkede ikke det andet. »Ja, du kunde ikke, for det så dig, för du så det « Så hug gjengangeren bøgerne fra præsterne, de havde jo læst imens, alt det de kunde. Den ene lod han høre, at han havde været et fruentimmer for nær, og den anden, at han havde stjålet en toskillings kage på Viborg torv. Den smed han til ham, men det var ikke nok. Jens Ufødt havde han ikke noget at lacle høre, han sad ved den ene side af kakkelovnen, og pigen ved den anden. Så rejste han sig op. Ja, gjengangeren havde ikke noget med ham at bestille. Jo, det skulde han vise ham, og så tog han ham med sig og gjente ham ud, idet han sagde til pigen, at hun skulde drive på ham med vollen alt det hun kunde. Jens Ufødt gik æfor af, og hun skulde komme æbug efter. Så lod han sig drive, til de fik ham i porten, så kunde de ikke få ham længere. Så råbte Jeus Ufødt, at dersom der var et kristent menneske i gården, så skulde den væk, ellers blev den manet, som den sad. Så måtte hjorden væk, han havde gjemt sig for at ville se det, og da han kom i marken, var han så fortumlet, te han var næsten tosset, da han kom til de andre folk, der lå på marken. Pigen blev ved at banke på gjengangeren, til de kom op på en stor höj bakke. Der sagde Jens Ufødt til hende, hun skulde tage tre trin tilbages, og så manede han ham der. Der går en grön vej fra gården tTl det sted, som kan ikke fryse, sådan har de gamle fortalt. Den gang de kom tilbage, sad begge præsterne der og læste, og så siger Jens til pigen, hun skulde gå hen og tage et fad sur mælk og så noget brød og sætte for præsterne. De generede sig ved at spise med dem, men turde dog ikke lade det være. Det sidste, der var i fadet, skulde pigen drikke, og siden mærkede de aldrig noget der i gården. Anders Povlsen i Skive fortalte, at det passerede, mens hans fader var levende, han tjente der på gården. Kristian Lem og kone, Viborg vestermark.
Map